Se alle job

Fysioterapeut til kræftrehabilitering, artrose og genoptræning

Frederikssund Kommune

1 Fysioterapeut til en fast stilling indenfor kræft-, ankel- og artroseområdet på Nordhøj i Skibby 37 timer pr. 1. januar 2027 Vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor høj kvalitet, udvikling og samarbejde går hånd i hånd? Hos Forebyggelse og Træning i Frederikssund Kommune søger vi en engageret fysioterapeut til en fast stilling på vores matrikel på Nordhøj i Skibby. Stillingen har indtil nu fungeret som et vikariat, og vi ønsker at forankre opgaverne i en fast ansættelse. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi brænder for at gøre en forskel for borgerne, hjælper hinanden på tværs af fagområder og prioriterer både faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab. Om stillingen Dine primære arbejdsområder bliver: Rehabilitering og træning af borgere med kræftsygdomme, både individuelt og på hold Genoptræning af borgere med ankelproblematikker Træning og vejledning af borgere med artrose primært henvist efter SUL § 140 Da vi hjælper hinanden på tværs af speciale områderne, vil du ind imellem skulle varetage opgaver indenfor det geriatrisk område, herunder holdtræning og hjemmetræning. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af borgerforløbene og bliver en vigtig medspiller i arbejdet med at skabe sammenhængende, meningsfulde og målrettede rehabiliteringsforløb. Hvem er du? Uddannet fysioterapeut med interesse for rehabilitering og træning Har erfaring med eller interesse for kræftrehabilitering, artrose, ortopædkirurgiske problemstillinger og/eller geriatri Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde Er god til at skabe motivation og engagement hos borgerne Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag Ser værdien i at hjælpe kolleger på tværs af fagområder og bidrage til fællesskabet Det er ikke afgørende, at du kan det hele fra første dag. Vi vægter nysgerrighed, faglig udvikling og lysten til at lære højt. Hos os får du En fast stilling med et spændende og varieret opgavefelt Dygtige og hjælpsomme kolleger, som gerne deler viden og erfaringer Mulighed for faglig sparring og udvikling på tværs af specialer En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og borgerinddragelse Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har plads til humor i hverdagen Bliv en del af Forebyggelse og Træning Forebyggelse og Træning i Frederikssund Kommune er fordelt på to matrikler, Nordhøj i Skibby og Solgården i Slangerup. Vi består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, forebyggelses konsulenter, demens konsulenter, demens trænere, udviklingsterapeut og administrative medarbejdere, der sammen arbejder for at understøtte borgernes funktionsevne, mestring og livskvalitet. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor prioriterer vi tværfagligt samarbejde, vidensdeling og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglige ambitioner og gode kolleger. Vi samarbejder tæt med blandt andet Rehabiliteringsafdelingen, Døgnplejen, Visitationen og Jobcentret for at skabe de bedst mulige forløb for borgerne. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvordan du kan blive en del af vores team på Nordhøj. Ansøgningsfrist er den 18. november 2026 kl. 12 Vi afholder samtaler den 23. november 2026 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af Forebyggelse og Træning, Mette Kjærgaard på telefon 21 74 68 73.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.