Bliv en del af det nye sundhedshus: Vi søger en sygeplejerske til syge
Sønderborg Kommune
Har du lyst til en spændende stilling, hvor du arbejder fast i vores sygeplejeklinik i det nye Sundhedshus i Augustenborg? Så har vi brug for dig i Distrikt Nordals i Sønderborg Kommune.
Vi søger en engageret sygeplejerske, som brænder for det nære borgerforløb, har flair for IT og ønsker at indgå i et tæt samarbejde om en selvstændig drift af klinikken samt i vores tværfaglige borgerteams.
Hvorfor skal du søge en stilling hos os? Vi er en arbejdsplads med en god fleksibilitet og velfungerende teams. Vi arbejder hele tiden på, at trivslen på vores arbejdsplads er så høj som muligt. Vi er gode til at hjælpe hinanden og har et stort fokus på, at vi løfter opgaver i fællesskab.
Hos os tilbyder vi: · Faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab i en udfordrende og varieret hverdag i et nyere sundhedshus · Introduktion ud fra dine kvalifikationer og behov, dog et introprogram på minimum 4 uger · Medbestemmelse, hvor du vil få frihed til og ansvar for at udføre dine opgaver i samarbejde med dine nærmeste kolleger · Kolleger og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt · Medinddragelse i egen vagtplan via dialogbaseret arbejdsplan samt mulighed for at komme med ud og køre inden ansættelse
Om stillingen Stillingen er knyttet til sygeplejeklinikken i det nye Sundhedshus i Augustenborg, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med din kollega om at drive en selvstændig klinik. Stillingen er primært ikke udekørende i hverdagen, men du indgår i weekenddrift med udekørende funktion hver 6. uge. Vi arbejder aktivt med den nye ældrelov og medledelse. I hverdagen betyder det, at vi sætter borgerens selvbestemmelse, kontinuitet og helhedspleje i centrum. Vi er organiseret i 12 små borgerteams + et E-team, hvor vi prioriterer ugentlige team- og udviklingsmøder højt for at finde de rette løsninger ud fra ældreloven og kommunens pejlemærker. Du vil fortrinsvis arbejde i dagvagt fra mandag til fredag i klinikken. Der er weekendarbejde hver 6. uge (hvor man indgår i den udekørende funktion i weekenden), samt enkelte helligdage. Vi arbejder altid mod vores kerneopgave: ”Et værdigt liv – hvor dit potentiale er i spil”.
Kompetence – hvem søger vi? Vi søger dig, som: · Har en autorisation som sygeplejerske · Har flair for IT og gode digitale kompetencer · Har bred klinisk erfaring eller stor lyst til at erhverve en sådan samt evne til at bedrive klinisk lederskab og beslutningstagen · Trives med høj grad af selvstændighed i sygeplejeklinikken · Bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø
· Trives i arbejdet med en bred borgergruppe og kan se ressourcerne hos det enkelte menneske · Brænder for det tværfaglige arbejde med fokus på høj faglighed, dialog, feedback og vidensdeling
Løn og ansættelsesforhold Du vil indgå i den daglige drift i sygeplejeklinikken i Augustenborg Sundhedshus. Vi tilbyder 37 timer ugentligt eller efter aftale. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagvagt fra mandag til fredag. Der er weekendarbejde hver 6. uge, hvor man er udekørende, samt helligdagsarbejde.
Ansættelse pr. 1.1.2027 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og DSR.
Afrunding og praktisk information Frist for ansøgning d. 16/11 kl. 12. Med samtaler som afholdes d. 17/11. Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte: Daglig leder Helle Schmidt Andersen på tlf.: 27900440 eller på mail hear@sonderborg.dk eller TR for sygeplejersker Sofie A. Kristensen på tlf.: 61149708 eller mail soki@sonderborg.dk Link til rekrutteringsfilm: https://youtu.be/lfbcBI5pF7Y
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.