Se alle job

Enhedschef for Toiletter i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen – vær med til at skabe trygge og indbydende byrum

Københavns Kommune

Vil du stå i spidsen for en driftsenhed, der hver dag gør en konkret forskel for københavnere og byens gæster? Og motiveres du af at skabe retning, fællesskab og gode rammer for medarbejdere, hvis arbejde er vigtigt for, at byens liv kan udfolde sig?

Københavns offentlige toiletter er en vigtig del af en levende og mangfoldig by. De gør det muligt for flere at bruge byens rum og opholde sig ude – uanset alder, behov og livssituation. Vi søger en enhedschef, der sammen med medarbejderne vil sikre velfungerende toiletter og bidrage til trygge og indbydende byrum.

Om jobbet og dine arbejdsopgaver

Som enhedschef for Toiletter får du det overordnede ledelsesansvar for 65 faste medarbejdere og ca. 15 sæsonansatte, der varetager driften af byens toiletter med opsyn og de ubemandede toiletter. Medarbejderne er organiseret i henholdsvis FOA på toiletterne med opsyn og 3F på de ubemandede toiletter. Du refererer til områdechefen for Byens Drift og er understøttet af to driftskoordinatorer, som understøtter planlægningen og den daglige opgaveløsning.

Du får en stilling tæt på både medarbejderne og den by, vi er her for. Opgaven er at sikre en stabil drift med høj kvalitet og samtidig udvikle enheden, så vi bruger vores ressourcer godt og imødekommer borgernes behov. Du sætter en tydelig retning og omsætter mål og prioriteringer til en hverdag, hvor medarbejderne kender deres opgaver og oplever, at deres indsats gør en forskel.

Dine centrale opgaver bliver at

sikre en velfungerende daglig drift med fokus på rengøring, service og brugernes oplevelse af toiletterne

skabe sammenhæng og fællesskab i en enhed, hvor medarbejderne arbejder på forskellige lokaliteter og tidspunkter

prioritere opgaver og ressourcer og følge op på kvalitet, økonomi og resultater

understøtte trivsel, et godt arbejdsmiljø og medarbejdernes faglige udvikling

udvikle opgaveløsningen sammen med medarbejderne og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen

Hverdagen kræver blik for både den planlagte drift og de situationer, der kalder på hurtig handling. Du skal kunne fastholde retningen og samtidig tilpasse indsatsen til livet i byen og skiftende behov.

Du vil desuden indgå i weekendturnus på tværs af Bynatur og Renhold i 5-7 weekender om året som ansvarlig chef for byens drift.

Om dig

Vi søger en leder, der har lyst til at stå i spidsen for en stor driftsenhed og ser værdien i medarbejdernes daglige møde med byen og dens brugere. Du er synlig, tilgængelig og tydelig i din ledelse og skaber tillid gennem dialog, klare forventninger og opfølgning.

Vi lægger vægt på, at du

har ledelseserfaring, gerne fra en driftsorganisation med medarbejdere fordelt på flere arbejdssteder

kan skabe ro og retning og prioritere i en hverdag med skiftende behov

har blik for sammenhængen mellem god service, faglig kvalitet og ansvarlig brug af ressourcer

interesserer dig for medarbejdernes hverdag og inddrager deres erfaringer i udviklingen af opgaveløsningen

kommunikerer klart og respektfuldt og samarbejder godt med forskellige fagligheder

har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det væsentlige er dine ledelseskompetencer og din evne til at skabe resultater sammen med andre.

Om os

Du bliver en del af chefgruppen i Byens Drift, hvor vi sammen har ansvar for, at bl.a. byens grønne områder, gader og toiletter fungerer i hverdagen og giver plads til byens liv. Vi arbejder for en sammenhængende drift med høj kvalitet og borgernes behov som udgangspunkt. I chefgruppen prioriterer vi fælles retning, faglig sparring og tæt samarbejde på tværs af enhederne. Du får ansvar og handlerum i din egen enhed og bliver samtidig en del af et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler løsninger sammen og tager ansvar for helheden.

Byens Drift er en del af vicedirektørområdet Bynatur og Renhold. Vores strategi frem mod 2030 har fokus på ”Borgerne Først”, ”Grønne Frontløbere”, ”Klimahandling i hverdagen”, ”Det fælles vi” og ”Kompetencer i spil”. Som enhedschef bliver du en aktiv del af at omsætte strategien til konkrete forbedringer i hverdagen.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har et ledelsesgrundlag, der danner rammen for forventningerne til rollen som leder i forvaltningen. Ledelsesgrundlaget er vores fælles retning for god ledelse. Til hvert ledelseslag er der specifikke roller og opgaver. Grundlaget tager udgangspunkt i vores tre normer:

Vi gør det ordentligt

Vi gør det sammen

Vi gør det for København

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse er den 1. februar 2027.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdechef Mette Baungaard Jakobsen på 51 85 89 36.

Vedhæft din ansøgning, dit CV og bevis for din uddannelse samt eventuelle øvrige relevante dokumenter.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026

Vi afholder 1. samtaler den 8. december og 2. samtaler den 15. december. Går du videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest. Du får tilbagemelding på testen inden 2. ansættelsessamtale.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.