Se alle job

Sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium team 2, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi kombinerer høj faglighed med omsorg og nærvær? Så er det måske dig, vi søger til vores lungekræftteam i Onkologisk Ambulatorium

I Onkologisk Ambulatorium bliver du en del af en afdeling, hvor vi hver dag arbejder målrettet med både en høj faglig kvalitet og menneskeligt nærvær. Vi møder patienter i forskellige faser af deres sygdomsforløb, fra behandling til opfølgning, og vi lægger stor vægt på at skabe trygge, sammenhængende og respektfulde forløb.

Vi arbejder ud fra principperne om Excellent Sygepleje, som giver os et fælles sprog og retning. Vi prioriterer faglig refleksion, udvikling og sparring, og skaber plads til både læring og kollegial feedback i hverdagen. Vores tilgang bygger blandt andet på værdier som tillid, relation, etik og nærvær – værdier, der er fundamentet for vores møde med både patienter, pårørende og hinanden

I ambulatoriet arbejder vi i teams med speciale inden for:

Bryst-, prostata- og modermærkekræft (team 1)

Lungekræft (team 2)

Tarm-, pancreas- og underlivskræft (team 3)

Det kan du glæde dig til hos os

En hverdag med engagerede kolleger og et stærkt fællesskab

Et arbejdsmiljø præget af omsorg, respekt og humor

Teamorganisering, hvor medindflydelse og fælles ansvar er i fokus

Et struktureret introduktionsforløb med erfaren mentor

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Fokus på forbedringsarbejde og høj kvalitet i sygeplejen

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os. Vi forestiller os, at du:

Har lyst til at arbejde struktureret og reflekterende

Møder patienter og pårørende med nærvær og respekt

Trives med både selvstændighed og samarbejde

Er nysgerrig på udvikling og kvalitet i sygeplejen

Kommunikerer klart og empatisk

Vi lægger vægt på engagement, faglig nysgerrighed og lysten til at være en del af et fællesskab, hvor vi tager ansvar for både patienterne og hinanden.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer (eller efter aftale) med ansættelse 1. januar 2027 og opstart 4. januar. Du vil primært have dagvagter i ambulatoriet på hverdage, kombineret med weekend vagt hver 6. uge i vores sengeafsnit.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – overenskomst 32.09.1.

Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Vores åbningstid i ambulatoriet er 7.30-17.00 på hverdage

Hvis du vil høre mere, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sanne Skovbjerg på telefon 7940 5121.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning senest den 18. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. november 2026 kl. 9-15.

Arbejdstid: 37

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.