Se alle job

Gør en mærkbar forskel, hvor livet slår sprækker: Bliv vores nye sygeplejerske i distriktspsykiatrien Maribo

Region Sjælland

Er du sygeplejerske, der brænder for teamwork, kan arbejde selvstændigt, samt at gøre en forskel for patienter med en psykiatrisk diagnose og evt. samtidig en rusmiddelproblematik, så har vi jobbet til dig? Vi søger en kollega til vores F-ACT-team på 37 timer om ugen, fordelt i tidsrummet, mandag – torsdag, 8-1530, og fredag fra kl.8-1500. Det ville være dejligt, hvis du er motiveret for at arbejde med vores dygtige sygeplejestuderende, i form af at være klinisk vejleder, men dette er ikke et krav. Hvad er et F-ACT-team? F-ACT er en fleksibel, udgående og opsøgende psykiatrisk behandling i nærmiljøet, og er en metode for ambulant psykiatrisk behandling. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og det nedjusteres til individuel tilpasset behandling, når patienten har det bedre igen. Hvem er vi? Vi er et tværfagligt sammensat team bestående af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagog, psykolog, psykiatere, peers, socialrådgiver, sekretær og er en gruppe på i alt 13 kollegaer. Vi er et team der kendetegner os selv ved at være ordentlige, ambitiøse, vi tager ansvar, samt bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafællesskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse. Hvordan er det at være ny kollega hos os? Onboarding er noget vi vægter højt, da vi ved, at det er udgangspunktet for at du som ny kollega vil blive tryg i din nye hverdag. Onboarding-programmet vil blive tilpasset dig og dine kvalifikationer. Du vil allerede fra den første dag have en kollega som mentor, der vil guide dig og svare på de spørgsmål, der opstår i løbet af din opstart, samt afholde faste mentorsamtaler. Vi holder løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne, og du har altid dit team at sparre med. Hvad forventer vi af dig? Du skal have forståelse for eller være nysgerrig på målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er, og have blik for deres ønsker og behov. Du bliver klinisk kontaktperson for ca. 20 - 25 patienter, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt, prioritere egen tid, og samtidig være en del af og bidrage til teamet. Og du vil selvfølgelig få hjælp til dette i starten. Vi søger en kollega Gerne med psykiatrisk erfaring, men ikke et krav Gerne med erfaring indenfor rusmiddelbehandling, men ikke et krav Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis Som har lyst til at bidrage til et godt kollegaskab og social hygge Har kørekort til bil Vi tilbyder en arbejdsplads Med en dynamisk og engageret personalegruppe Faglig supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø Gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag Med plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet” Hvor vi møder patienten ud fra den recovery-orienterede tilgang Løn-og ansættelsesvilkår Stillingen søges tiltrådt d.1. januar 2027 Arbejdstiden er på 32 - 37 timer ugentlig i dagvagt. Løn efter aftale mellem DSR og Region Sjælland. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny-ansættelser. Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at henvende dig til Oversygeplejerske Pernille Kristensen, mobil 30562574 eller e-mail pekri@regionsjaelland.dk for yderligere oplysninger vedr. stillingen.

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.