Se alle job

Bliv byggesagsbehandler i Furesø, hvis du har lyst til at blive endnu dygtigere sammen med os

Furesø Kommune

Trænger du til nye udfordringer som erfaren byggesagsbehandler, kan vi byde dig velkommen i vores team. Vi tilbyder en stilling i et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi både har et højt tempo, hjælper hinanden og trives. Et job med faglig dybde og variation Hos os får du mulighed for at arbejde med de komplekse erhvervssager, større boligbyggerier, dispensationer fra lokalplaner og juridisk udfordrende klagesager. Vi sigter efter, at du får sager, der matcher dine interesser og kompetencer. Vi lægger vægt på at du har lyst til at udvikle dig fagligt. Vi søger en kollega, der har flair for og interesse i at analysere svære problemstillinger og finde løsninger, der balancerer borgernes ønsker, lovgivning og politiske mål. Du synes, at det er sjovt at gå i dybden, stille de rigtige spørgsmål og finde vejen frem. Du har blik for den gode dialog og den klare kommunikation. Du skal også hjælpe med at fastholde vores korte sagsbehandlingstider, og sikre sagsbehandling af høj kvalitet. En kort sagsbehandlingstid er ikke bare vigtig for borgere og virksomheder – det bidrager også til et godt arbejdsmiljø. Du vil indgå i teamets vagtordning med screening af indkomne sager og telefonpasning. Du vil også opleve, at vi arbejder benhårdt på at have et rigtig godt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv. Og vi vil gerne blive endnu bedre. Vores team – fagligt stærkt og socialt velfungerende Vi er 12 byggesagsbehandlere og to studentermedhjælpere, der arbejder tæt sammen og supplerer hinanden i hverdagen. Vi har en stærk sparringskultur og prioriterer både faglig udvikling og sociale aktiviteter. Vi supplerer hinanden i enhver henseende. Samarbejdet rækker ud over teamet, hvor vi har tæt dialog med kollegaer i hele forvaltningen. Hvem er du? Vi leder efter en kollega, der: Har erfaring som byggesagsbehandler Har flair for og interesse i at analysere komplekse problemstillinger Har lyst til at bidrage til vores faglige fællesskab og sociale sammenhold Har lyst til at være med til at udvikle vores faglige kvalitet, sagsgange og vores team Kan formulere sig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt Har flair for politisk betjening Vi søger en engageret kollega, der sætter pris på fællesskabet og er begejstret for en stor og blandet opgaveportefølje. Du kan fx være ingeniør, arkitekt, byggetekniker, konstruktør, landinspektør eller lignende.

Din nye arbejdsplads Du bliver en del af Plan og Byg med 24 kollegaer, som arbejder med kommuneplan, lokalplaner, byudvikling, byggesagsbehandling, BBR og tilsyn med almene boliger. Vi er en del af Center for By og Miljø, som også består af Natur & Miljø og Klima & Mobilitet, Driftsgården og Servicevagten. Centeret har følgende værdigrundlag: ”I Center for By og Miljø (CBM) er vi drevet af faglig nysgerrighed, ansvarlighed og lysten til at gøre en forskel – både for borgerne og for hinanden. Vi er ambitiøse, modige og hjælpsomme, og vi lægger vægt på åben dialog, samarbejde og fælles læring. Vi prioriterer at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi holder det, vi lover, fejrer vores succeser – og griner sammen i hverdagen.” Som byggesagsbehandler bliver du en del af dette fællesskab, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til den kultur og ånd, vi værner om i CBM. Vi holder til på rådhuset i Værløse, hvor vi har åbne kontorer, fleksible pladser, god kantine og omklædningsfaciliteter.

Det praktiske Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med flextid. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. november 2026 1. samtale: Mandag den 23. november 2026 2. samtale: Onsdag den 25. november 2026 Lyder det interessant og vil du vide mere? Tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anny Toftkær på tlf. 7216 5893 eller teamleder Henrik Kisbye på tlf. 7235 5468.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn. Læs mere om os på www.furesoe.dk

Job i Furesø? Kom og vær med! I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.