Koordinator søges til indsats vedrørende seksuel sundhed og trivsel ved Sundhedsfremme og Forebyggelse
Esbjerg Kommune
Sundhedsfremme og Forebyggelse ved Esbjerg Kommune søger en sygeplejerske eller jordemoder til en fast stilling som koordinator i en etableret indsats vedrørende seksuel sundhed og trivsel blandt unge. Indsatsen er udviklet i et samarbejde mellem Varde Kommune, Esbjerg Kommune samt Esbjerg og Grindsted Sygehus og har til formål at tilbyde rådgivning, vejledning og konkrete sundhedsfaglige ydelser til unge i alderen 12-25 år. Stillingen er primært en driftsfunktion med fokus på gennemførelse af allerede etablerede aktiviteter og tilbud. Der er tale om en selvstændig funktion med faste arbejdsopgaver og tæt samarbejde med kommunale ungeindsatser samt gynækologiske speciallæger fra Esbjerg og Grindsted Sygehus. Dine opgaver Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af: Individuelle samtaler med unge om: prævention seksuel sundhed og trivsel krop, køn og seksualitet Vejledning om seksuelt overførbare infektioner Test for seksuelt overførbare infektioner Graviditetstest Assistere gynækolog ved oplægning af langtidsvirkende prævention Registrering, dokumentation og koordinering af forløb Aktiviteter, der involverer gynækolog, foregår i Esbjerg. De øvrige aktiviteter tilbydes i både Esbjerg og Varde, og stillingen omfatter derfor faste arbejdsdage på begge lokationer. Vi forventer, at du Er uddannet sygeplejerske eller jordemoder Gerne har erfaring med eller interesse for seksuel sundhed Kan arbejde struktureret og selvstændigt inden for de fastlagte rammer Har gode kommunikative evner i mødet med unge Kan samarbejde med forskellige faggrupper og samarbejdspartnere Har en respektfuld og professionel tilgang til målgruppen Har kørekort Vi tilbyder En fast stilling på 37 timer ugentligt En funktion med velafgrænsede arbejdsopgaver Et etableret tilbud med kendte arbejdsgange og samarbejdsrelationer Løbende faglig sparring med relevante samarbejdspartnere Introduktion til opgaver og arbejdsgange Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest herefter. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Lene Verner Kruse, lenek@esbjerg.dk, tlf. 21 49 18 53. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer. Ansøgningsfrist:18. november 2026 Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.