Fyns Politi søger en økonomikonsulent
Politiet
Hos Fyns Politi arbejder vi hver dag for at skabe tryghed og sikkerhed for borgerne på Fyn og de omkringliggende øer. Det kræver en organisation, der bruger sine ressourcer ansvarligt, prioriterer klogt og har et solidt økonomisk overblik.
Vi søger en økonom, der har lyst til at arbejde bredt med økonomiopgaver – fra den daglige økonomidrift, budgetopfølgning og databehandling til analyser, rapportering og økonomistyring af større projekter.
Du bliver en del af en organisation, hvor økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i at understøtte politiets opgaver og sikre, at de økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt. Vi lægger vægt på høj faglighed, gode samarbejdsrelationer og løsninger, der fungerer i praksis.
Fyns Politi står samtidig over for en spændende opgave med etableringen af en ny ho-vedpolitistation i Odense. Projektet stiller store krav til den økonomiske styring og opfølgning og giver mulighed for at arbejde med økonomi i et stort og komplekst projekt med betydning for politikredsens fremtidige rammer.
Om stillingen
Vi tilbyder en stilling i et mindre team i økonomi- og logistikafdelingen, der bl.a. beskæftiger sig med udarbejdelse af budget, kvartalsvise prognoser (budgetter) og månedlige budgetopfølgninger, herunder afvigelsesnotater til Rigspolitiet samt internt til kredens øverste ledelse.
En væsentlig del af jobbet er at sikre et solidt og retvisende økonomisk grundlag. Du skal arbejde med økonomidata, følge op på budgetter, udarbejde rapportering og bidrage til, at økonomiske oplysninger bliver omsat til et brugbart grundlag for ledelsens beslutninger.
Du vil desuden få opgaver inden for økonomistyring af større projekter, herunder etable-ringen af Fyns Politis nye hovedpolitistation i Odense. Her skal du bidrage til at skabe overblik over økonomien, følge den økonomiske udvikling og sikre et godt grundlag for den løbende opfølgning.
Dine primære opgaver vil omfatte: • Økonomidrift og budgetopfølgning: Du arbejder med den løbende økonomiopfølgning, budgetter, regnskabsdata og økonomiske afstemninger. Du bidrager til, at tallene er retvisende, at afvigelser bliver identificeret, og at økonomiske oplysninger er tilgængelige og anvendelige for organisationen.
• Databehandling, analyse og rapportering: Du indsamler, bearbejder og kvalitetssikrer økonomiske data og udarbejder rapportering, analyser og prognoser. Det omfatter blandt andet månedsrapportering og tre årlige prognoser til den øverste ledelse og Rigspolitiet samt ad hoc-analyser. Du skal kunne se sammenhænge i data og formidle resultaterne klart og præcist. Du vil skulle arbejde tæt sammen med Udviklingsafdelingen i forhold til analyser og prognoser vedr. straffesagsbehandlingen.
• Økonomistyring af byggeprojektet: Du bidrager til den økonomiske styring og opfølgning på etableringen af Fyns Politis nye hovedpolitistation i Odense. Du samarbejder med projektledelsen, økonomichefen og relevante samarbejdspartnere om at sikre et opdateret overblik over økonomien og understøtte rettidige beslutninger.
• Nyt budgetsystem og gode arbejdsgange: I løbet af 2027 skal vi overgå til et nyt budgetsystem. Du får en aktiv rolle i at få systemet til at fungere i praksis og understøtte den daglige økonomistyring. Det indebærer blandt andet at arbejde med data, afprøve og kvalitetssikre arbejdsgange, bidrage til rapportering og hjælpe med at omsætte systemets muligheder til løsninger, der fungerer i hverdagen.
Om dig Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. cand.oecon, cand.merc eller lignende. Du har relevant erhvervserfaring og gerne erfaring i at arbejde i en politisk styret organisation.
Du har en faglig og analytisk tilgang til opgaver og flair for IT, herunder ikke mindst Excel. Som person er du opsøgende og initiativtagende i forhold til igangværende og nye opgaver.
Du kan planlægge dine opgaver, overholde deadlines og håndtere både faste leverancer og opgaver, der opstår undervejs. Du er nysgerrig på, hvordan vi kan forbedre arbejdsgange og udnytte vores data og systemer bedre.
Du trives i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere, og du har et godt blik for et konstruktivt og tværgående samarbejde – og sætter pris på gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation som enten fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Basisløn som fuldmægtig udgør med 1-2 års anciennitet (basistrin 4): kr. 363.169 årligt og hertil rådighedstillæg kr. 46.727 årligt. Årlig løn incl. pension udgør samlet kr. 481.361.
Som specialkonsulent udgør lønnen (nedre kvartil) årligt kr. 574.099 + pension kr. årligt 103.740. Samlet udgør lønnen kr. 677.839 årligt.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted vil være hos Fyns Politi, Hans Mules Gade 1-3, 5000 Odense C.
Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Lotte Finne Thomsen på telefon 29636336 eller mail LTH042@politi.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: onsdag den 18. november 2026.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.