To studentermedhjælpere til specialområdets styrings- og analyseteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune
Har du stærke kvantitative metodiske og analytiske kompetencer, og har du lyst til at arbejde med data om specialområdet i Danmarks største forvaltning og andre administrative opgaver?
Så har vi et fantastisk studiejob til dig!
Til specialområdets styrings- og analyseteam i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) søger vi to studentermedhjælpere, der skal indgå i teamets arbejde med at generere stærke analyser og viden om BUF’s arbejdsområde. Opgaverne som student indebærer blandt andet at udarbejde ledelsesinformation, analyser, visualiseringer og bistå kolleger med andre varierede opgaver.
Vi leder efter profiler, der
har gode metodiske kompetencer
er rutinerede brugere af officepakken og særligt Excel
kan visualisere og præsentere data på en forståelig måde
kan bistå med forefaldende administrativt arbejde
er grundige og strukturerede, har et godt blik for detaljen og samtidig er gode til at holde overblik og se større sammenhænge
er i gang med en relevant akademisk uddannelse (stud.oceon., stud.scient.pol., stud.scient.soc., stud.polit. eller lignende)
har en god dataforståelse og kan forholde sig til datas kvalitet
er samarbejdende af natur og sætter en ære i at levere solide og retvisende data
Det er et plus, hvis du har erfaring med andre databehandlingssystemer, og hvis du har kendskab til børne-/specialområdet.
Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special (BCUS) på Gyldenløvesgade – kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus. BCUS er en central forvaltningsenhed i BUF, der bredt udfører opgaver, som er politisk eller administrativt strategisk prioriteret på unge- og specialområdet. Det kan fx være forventningerne til antal af børn, der har specialbehov, analyse af ventetider eller skoleforløb. I BCUS sidder ca. 75 medarbejdere.
Du vil blive en del et lille team i vores visitation og tilsynsafdeling. Teamet hedder Styring, Prognose og Analyse og består aktuelt af en teamleder, fire konsulenter og to studenter. I teamet understøtter alle ledelsesniveauer i BUF med viden om specialområdet.
Vores studentermedhjælpere er vigtige for opgaveløsningen, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og vores sociale fællesskab over frokosten og i kaffepauserne. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil, og hvor du kan få løbende sparring med dine kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingerne er på 15 timer ugentligt efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Rasmus Dahl på 51 14 56 15 eller student Rose Stokholm Sørensen på EL43@kk.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 20. november 2026
Samtale afholdes i uge 48.
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.