Se alle job

Dansklærer til 1. klasse på Korup Skole

Odense Kommune

Dansklærer til 1. klasse og læsevejleder/læsevejledertalent søges til Korup Skole.

Vores dansklærer i 1. klasse, som samtidig har været læsevejleder, har søgt nye udfordringer. Derfor opstår der nu en spændende mulighed for dig, der brænder for børns læse- og skriveudvikling og har ambitioner om at være med til at udvikle skolens læsefaglige praksis.

Vi søger en dansklærer til 1A, som enten allerede er uddannet læsevejleder eller ser sig selv som et kommende læsevejledertalent med lyst og mod på at påbegynde læsevejlederuddannelsen. Fra første dag vil du indgå i læsevejlederens opgaver og samarbejde tæt med skolens øvrige ressourcepersoner om at styrke elevernes læseudvikling og understøtte kollegernes arbejde med læsning.

Om stillingen

Som dansklærer i 1A bliver du en central voksen i elevernes hverdag og får en vigtig rolle i deres fortsatte læse-, skrive- og sprogudvikling. Du bliver en del af et stærkt årgangsteam, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om at skabe de bedste lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Samtidig bliver du en del af skolens læsefaglige udvikling gennem læsevejlederfunktionen, som vi ser som en vigtig nøgle til at understøtte både elevers og medarbejderes faglige udvikling. På Korup Skole indgår læsevejlederen ugentligt i 2 årgange, og fastlagte PLF-møder med dansklærerne på de klasseteams, man er tilknyttet.

Vi søger en lærer, der:

Har undervisningskompetence i dansk og gerne erfaring fra indskolingen

Brænder for børn i de første skoleår og for deres læse-, skrive- og sprogtilegnelse

Enten er uddannet læsevejleder eller ønsker at uddanne sig til læsevejleder – altså et læsevejledertalent.

Har lyst til allerede fra ansættelsens start at indgå i læsevejledningsopgaver

Kan vejlede og sparre med kolleger om læsning, literacy og didaktiske greb

Arbejder inkluderende og anerkendende med fokus på deltagelsesmuligheder for alle elever

Er stærk i relationsarbejdet og vægter et tæt forældresamarbejde

Trives i professionelle læringsfællesskaber og ser samarbejde som en styrke

Har lyst til at bidrage aktivt til skolens fortsatte udvikling

Læsevejlederopgaven hos os

Som læsevejleder eller kommende læsevejleder kommer du blandt andet til at:

Blive en del af læsevejlederteamet på skolen, der i forvejen består af 2 dygtige og kompetente vejledere

Sparre med kolleger om læse- og skriveundervisning

Bidrage til udviklingen af skolens læseindsats og være en vigtig del af læseindsatsen i Odense Kommune.

Deltage i analyse af læsedata og nationale testresultater

Samarbejde med ledelse, ressourceteam og skolens øvrige vejledere

Vi tilbyder:

Dejlige elever

Et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige kolleger i teamet omkring 1.årgang

En mulighed for at følge en klasse over tid og skabe trygge læringsrum

Fokus på faglig og kollegial sparring

En skole i vækst og udvikling – med en pædagogisk retning præget af mangfoldighed og inklusion

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Vil du vide mere?

Vil du høre yderligere om stillingen, så kontakt skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på 40 36 85 53 eller afdelingsleder Anne Hovendal Gantzhorn på 23 81 30 63.

Du kan læse mere om os og Korup Skole på skolens hjemmeside. Vi ser frem til at læse din ansøgning og lære dig at kende.

Det praktiske

Der er ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.