Se alle job

Beredskabskonsulent til Præhospitalet

Region Midtjylland

Vil du være med til at styrke fremtidens sundhedsberedskab? Har du praktisk erfaring fra beredskabsområdet, blik for krisestyring og lyst til at arbejde med risiko- og sårbarhedsanalyser, kritisk infrastruktur og samfundets robusthed? Så har vi en spændende mulighed i Afdelingen for Sundhedsberedskab i Præhospitalet, Region Midtjylland. Vi søger en selvstændig og engageret beredskabskonsulent med en solid beredskabsfaglig baggrund og gerne en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau. Hos os kommer du tæt på den operative virkelighed og får samtidig mulighed for at drive vigtige faglige udviklingsopgaver. Din hovedopgave: CER og kritisk infrastruktur Du bliver faglig tovholder på Præhospitalets arbejde med CER-lovgivningen om kritiske enheders modstandsdygtighed. Arbejdet forventes at udgøre væsentlig del af din arbejdstid de kommende år. Det gennemføres i samarbejde med ledelsen, Præhospitalets driftsområder, Administrationen og eksterne samarbejdspartnere. Du skal blandt andet kortlægge kritiske funktioner og afhængigheder, gennemføre risiko- og sårbarhedsanalyser samt bidrage til at udvikle, prioritere og implementere konkrete tiltag. Du får dermed mulighed for at være med til at opbygge og forankre et vigtigt fagområde og omsætte lovgivningens krav og analyser til løsninger, der fungerer i praksis.

Dine øvrige opgaver Stillingen er en bred beredskabskonsulentfunktion. Ud over CER-arbejdet kommer du blandt andet til at beskæftige dig med: Beredskabsplanlægning: Udvikling, revision og implementering af operative planer, instrukser og procedurer Uddannelse og øvelser: Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsaktiviteter inden for beredskabsområdet samt planlægning, gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser Krisestyring og krisestabsarbejde: Efter oplæring at kunne indgå i eksempelvis de lokale beredskabsstabe (LBS) og Præhospitalets krisestab Myndighedssamarbejde: Samarbejde med politi, redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Sundhedsstyrelsen, hospitaler, kommuner og øvrige relevante samarbejdspartnere Tværgående beredskabsprojekter: Faglige analyser, udviklingsopgaver og initiativer, der styrker beredskabet og understøtter den fortsatte drift Opgaverne spænder fra det operative til det strategiske. Du får en bred kontaktflade og skal kunne skabe fremdrift, også når løsningerne skal findes i samarbejde med andre. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra beredskabsområdet, eksempelvis fra Beredskabsstyrelsen, det præhospitale område, hospitalsområdet, Forsvaret eller en anden organisation med beredskabsrelaterede opgaver. Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau, eksempelvis som professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement. En anden uddannelsesbaggrund kombineret med beredskabsfaglig erfaring og de rette kompetencer kan også være relevant. Det forventer vi af dig – og det kan du lære hos os Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men vi forventer, at lysten og evnen til at udvikle dig i rollen er til stede. Vi forventer, at du kan: Arbejde selvstændigt, struktureret og analytisk Skabe overblik over komplekse problemstillinger og omsætte dem til konkrete løsninger Drive opgaver og projekter fremad og skabe fremdrift i samarbejde med andre Kommunikere klart og skabe gode relationer på tværs af faggrupper og organisationer Vi forventer, at du har erfaring med: Beredskabsarbejde fra en relevant beredskabsorganisation Beredskabsplanlægning og forståelse for det danske beredskabssystem Samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer Det er en fordel, hvis du også har erfaring med risiko- og sårbarhedsanalyser, øvelsesplanlægning, kritisk infrastruktur eller kontinuitetsplanlægning. Det sørger vi for at lære dig: Sundhedsberedskabet og Præhospitalets organisering, opgaver og operative virkelighed Præhospitalets arbejde med CER-lovgivningen og de konkrete metoder og processer, der knytter sig til området De særlige arbejdsgange, samarbejdsflader og operative funktioner, som du skal kunne indgå i som en del af Afdelingen for Sundhedsberedskab Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du får de nødvendige forudsætninger for at løfte opgaverne og udvikle dig i stillingen. Din nye arbejdsplads Afdelingen for Sundhedsberedskab er en del af Præhospitalet i Region Midtjylland, som blandt andet har ansvar for ambulancer, akutlægebiler og den præhospitale indsats. Vi arbejder med beredskabsplanlægning, krisestyring og samarbejde på tværs af regionen og med nationale aktører. Afdelingen varetager også Beredskabs-AMK (B-AMK). Du bliver en del af en mindre afdeling med høj faglighed, uformel omgangstone, korte beslutningsveje og stor tillid til den enkelte. Her kan du sætte dit præg på opgaveløsningen og få indsigt i både hverdagens beredskabsarbejde og større samfundsmæssige udfordringer. Efteruddannelse og faglig udvikling Vi prioriterer faglig udvikling og er åbne for efteruddannelse og kompetenceudvikling, både internt i Region Midtjylland og eksternt, når det understøtter dine opgaver og din faglige udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse: Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2027. Ansættelsesområde: Region Midtjylland. Arbejdssted: Præhospitalet, Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N. Arbejdstid: Som udgangspunkt hverdage i dagtimerne. Opgaver uden for normal arbejdstid kan forekomme ved øvelser, større hændelser og akutte beredskabssituationer. Løn: Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk. Øvrige krav: Du skal have kørekort til kategori B og kunne sikkerhedsgodkendes til niveau HEMMELIGT (HEM) samt opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsen.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte beredskabschef Kenneth Ravnholt på telefon 21 59 82 10 eller beredskabskonsulent Julie Almsten på telefon 29 10 33 09 for at høre mere om stillingen og afdelingens arbejde.

Ansøgningsfrist: 1. december 2026 Ansættelsessamtaler: 1. samtale vil blive afholdt d. 7/12-26 og 2. samtale vil blive afholdt d. 10/12-26.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.