Læge (trin 1) søges til på Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse. Er du vores nye kollega?
Region Sjælland
På Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse har vi en ét-årig stilling som læge (uklassificeret) i pædiatri til besættelse pr. 1. februar 2027. Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig? Går du med en pædiater i maven? Eller er du blot nysgerrig på om pædiatrien er noget for dig? Så er denne stilling måske noget for dig. Vi byder på attraktive uddannelsesmuligheder i en velfungerende afdeling, hvor høj faglighed, god uddannelse og et trygt og stimulerende arbejdsmiljø skaber fundamentet for vores afdeling. Hos os vil du få rig mulighed for at få et indgående kendskab til neonatologi, til akut syge børn og unge, til børn og unge med kroniske lidelser og til børn og unge med psykosociale lidelser i et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger. Vores hensigt er, at du aldrig skal føle dig alene.
Du vil indgå i det 10-12 skiftede forvagtslag og vil altid have en bagvagt i huset. Endvidere vil du indgå i andre funktioner i afdelingen såsom stuegang og ambulatorium.
Spørger man vores lægeteam, hvad der kendetegner vores afdeling er svaret klart: Høj faglig kvalitet, et godt uddannelsesmiljø og et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Morgenkonferencen starter kl 8.30 af hensyn til togtider og de kolleger, som har længere transporttid. Vores uddannelsesmiljø er levende med et struktureret undervisningsprogram. En stor del af vores undervisning er baseret på tværfaglig simulationstræning to gange om ugen i akut neonatologi og pædiatri samt større simulationstræninger i samarbejde med vores kolleger fra andre afdelinger. Afdelingen deltager i undervisning af 6. semester medicinstuderende på kandidaten fra Københavns Universitet og ser generelt uddannelse af læger og andre faggrupper, som en af kernekompetencerne i afdelingen.
Vores forventninger til dig Du har interesse for – og gerne erfaring med – pædiatrien Du er nysgerrig på at lære nyt og møder patienter og familier, der hvor de er Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden Du er omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab Du bidrager til vores gode uddannelses- og undervisningsmiljø Forskningserfaring (og -interesse) er en fordel men ikke et krav
Om Afdelingen Du vil blive en del af en dedikeret afdeling og lægeteam med cheflæge og ledende overlæger i tæt samarbejde med de faste overlæger, speciallæger og HU-læger i pædiatri samt 12-14 yngre læger. Vi har et sengeafsnit med plads til 18 børn samt et neonatalafsnit med 9 senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28+0. Derudover har vi en BørneAkutModtagelse og et stort ambulatorium, hvor vi gennem struktureret supervision understøtter gode patientforløb, god uddannelse og et godt arbejdsmiljø. Vi har cirka 5.000 kontakter om året i BørneAkutModtagelsen og ca. 12.000 ambulante besøg om året. Vores tværfaglige teams varetager patientforløb indenfor områderne neonatologi (regionsfunktion), endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri (regionsfunktion), neuropædiatri, reumatologi (regionsfunktion) og børnekardiologi. Vi har fire kliniske lektorer samt en klinisk forskningslektor, som sammen med afdelingens øvrige læger varetager undervisning og eksamination af medicinstuderende. Vi har et aktivt forskningsmiljø hvor vores forskningsansvarlige overlæge og forskningslektor brænder for at involvere unge læger i forskningen; netop derfor er mange af vores introlæger involveret i forskningsprojekter i afdelingen, og vi har aktuelt tre ph.d.-studerende. Vi har dertil et mangeårigt forskningssamarbejde med Dansk Børne Astma Center (COPSAC) med flere ph.d.-studerende tilknyttet ABC-Klinikken i Næstved. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår (Overenskomst for Underordnede læger 33-06-1) og er betinget af tilfredsstillende børneattest. Hvis du er nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov på cats@regionsjaelland.dk for mere information. Ansøgning Ansøgning sendes via linket og bedes indeholde en motiveret ansøgning, CV samt relevant dokumentation, hvor du i CV forholder dig til de 7 lægeroller. Ansættelsessamtale afholdes mandag d. 14. december fra kl. 12.00 til kl. 16.00
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.