Vil du sætte retning, skabe trivsel og sikre god drift? Vi søger sygeplejerske med souscheffunktion til Kvindesygdomme og Barsel.
Region Sjælland
Sygeplejerske med souscheffunktion til Kvindesygdomme, Barsel og Amning på SUH Nykøbing Falster Drømmer du om at arbejde på en mindre afdeling, hvor du kender dine kolleger, har stor indflydelse på hverdagen og samtidig får mulighed for at arbejde med nogle af de vigtigste øjeblikke i kvinders liv? Så er det måske dig, vi søger til vores Gynækologisk/Obstetriske afdeling på SUH Nykøbing Falster. Hos os får du det bedste fra flere verdener: et tæt og trygt fællesskab, høj faglighed, stor variation i arbejdsopgaverne og ikke mindst en vagtplan med arbejde hver 4. weekend. Vi tilbyder oveni en spændende lederrolle i en mindre afdeling med korte beslutningsveje, tæt tværfagligt samarbejde og gode muligheder for at præge både drift, arbejdsmiljø og fremtidig udvikling. Du bliver en central sparringspartner for oversygeplejersken og får en nøglefunktion i at sikre sammenhæng mellem høj kvalitet i patientforløbene, effektiv ressourceanvendelse og et attraktivt arbejdsmiljø. Og bidrager aktivt til at skabe de bedste rammer for patienter, pårørende og medarbejdere. Vi tror på de bedste resultater skabes i fællesskab. Souscheffunktionen er normeret til 18,5 timer om ugen, resten at tiden foregår i afdelingen. Som souschef får du mulighed for at sætte dit præg på både den daglige drift og afdelingens fremtidige udvikling. Funktionen kombinerer drift, personaleadministration og udviklingsopgaver, hvor særligt vagtplanlægning og bemanding udgør en væsentlig del af ansvarsområdet.
En afdeling med mange spændende funktioner Som sygeplejerske hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø med stor bredde i opgaverne. Du får mulighed for at arbejde med: 🌸 Kvindesygdomme og gynækologiske patienter 🌸 Barselspleje og støtte til den nye familie 🌸 Ammevejledning og etablering af en god start på familielivet 🌸 Akutte gynækologiske patienter 🌸 Sammendagskirurgiske patienter 🌸 Sygeplejestyret abortambulatorium og ringbehandling 🌸 Center for Voldtægtsofre i samarbejde med psykologer 🌸 Sygeplejeambulatorium for kvinder med graviditetsdiabetes 🌸 Behandlerambulatorium med mindre kirurgiske indgreb i lokalbedøvelse Derudover samarbejder vi tæt med læger, jordemødre, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og studerende på tværs af faggrupper. Hvad kan vi tilbyde dig? ✔ Arbejde hver 4. weekend. ✔ Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer. ✔ En mindre afdeling med stærkt kollegaskab og høj trivsel. ✔ En hverdag med stor variation og mange faglige udfordringer. ✔ Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse. ✔ Dygtige og engagerede kolleger, der gerne hjælper hinanden. ✔ Fokus på både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Vi sammensætter introduktion og vagtplan, så du får de bedste muligheder for at falde godt til og udvikle dig i rollen. Vi søger en kollega, der Er sygeplejerske med dansk autorisation Har interesse for kvinders sundhed, barselspleje og amning Trives i en afdeling med mange forskellige funktioner Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv medspiller i teamet Bidrager positivt til arbejdsmiljøet Er ansvarsbevidst, fleksibel og engageret Har erfaring med koordinering, planlægning og personaleadministration Har ledererfaring eller lyst til at udvikle dig som leder Har en relevant lederuddannelse, projektlederuddannelse eller tilsvarende efteruddannelse, eller er motiveret for at påbegynde dette Har kendskab til KMD Vagtplan Har gode IT-kompetencer Arbejder struktureret og analytisk Er initiativrig, handlekraftig og løsningsorienteret Kommunikerer tydeligt og respektfuldt Ser muligheder i forandringer og udvikling Kan skabe følgeskab og gode relationer på tværs af faggrupper Erfaring fra gynækologi, obstetrik eller barselsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os. Dine opgaver som souschef er: Drift og vagtplanlægning Overordnet ansvar for vagtplanlægning og bemanding af plejepersonalet Arbejdstilrettelæggelse med afsæt i aktivitet, kompetencer, overenskomster og arbejdsmiljøhensyn Koordinering af ferie, kursusaktivitet, fravær og vakancer Akut vagtdækning ved sygdom og uforudsete hændelser Opfølgning på normering, fremmøde, mer- og overarbejde Driftsrapportering og kapacitetsopfølgning i PULS Medansvar for budgetoverholdelse og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse HR og personale Administrative HR-opgaver i samarbejde med oversygeplejersken Onboarding og introduktionsforløb for nye medarbejdere Deltagelse i ansættelsesprocesser Bidrag til fastholdelsesindsatser Medvirken ved sygefraværsopfølgning Understøttelse af trivsel og arbejdsmiljøinitiativer Deltagelse i den daglige personaleledelse Kvalitet og udvikling Udvikling af sygepleje og arbejdsgange Implementering af kvalitetsmål og evidensbaseret praksis Bidrag til kompetenceudvikling blandt plejepersonalet Fremme af et stærkt tværfagligt samarbejde Understøttelse af introduktion og kompetenceudvikling af nye medarbejdere Ledelse Stedfortræder for oversygeplejersken ved fravær Deltagelse i relevante møder, konferencer og ledelsesfora Medansvar for at skabe en kultur præget af faglighed, samarbejde, ansvarlighed og respekt Vil du være med? Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi hver dag gør en forskel for kvinder og familier i nogle af livets mest betydningsfulde og sårbare situationer. Vi glæder os til at høre fra dig. Ring gerne, lav en aftale om at kigge forbi. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og DSR. Herudover kan evt. kvalifikations- og/eller funktionstillæg forhandles med de forhandlings-berettigede fagorganisationer. Ansøgningsfrist 20.11.26 Samtaler forventes afholdt 23.11.26 Flere oplysninger: Oversygeplejerske Lina Møller Lauridsen Tlf: 22 16 55 07 linml@regionsjaelland.dk
Arbejdstid: Fuld tid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.