Logistikmedarbejder - Deltid
Region Sjælland
Sygehusapoteket har en central rolle i at sikre en stabil og sikker lægemiddelforsyning til regionens sygehuse og psykiatri. Vi søger nu en engageret logistikmedarbejder til vores lægemiddellager i Roskilde. Sygehusapoteket er lige nu i en spændende udvikling hvor vi fra januar 2027 bliver en del af Region Østdanmark. Men derudover arbejder vi også målrettet mod en ny, fælles Lægemiddelforsyning, hvor vores tre lægemiddellagre samles i et nyt lægemiddellager. Det kommende fælles lager bygges ved Køge Nord – tæt på regionens største hospital og forventes klar til indflytning i 2029. Når byggeriet står færdigt, bliver dette den fremtidige arbejdsplads for Logistik. Om jobbet Du bliver en del af et professionelt team på 12 medarbejdere (farmakonomer og apoteksmedhjælpere), som hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet i håndteringen af lægemidler. Erfaring fra et sygehusapotek er ikke et krav – du får en grundig oplæring. Det er dog en fordel, hvis du har erfaring med logistik, er fortrolig med IT og generelt har god systemforståelse, da vores arbejde i fremtiden foregår i flere forskellige systemer. Har du kendskab til WMS‑systemer og/eller forståelse for integrationer mellem WMS og ERP‑systemer, vil det være en klar fordel. Dine primære opgaver Du vil arbejde i et miljø med variation og høj kvalitet i opgaverne. Dine vigtigste opgaver bliver at: Plukke, pakke og ekspedere lægemidler til sygehusafsnit – Lejlighedsvis med manuelle løft og arbejde i kølerum. Bidrage til optimering af lagerprocesser med fokus på effektivitet og kvalitet. Arbejde i logistiske IT‑systemer, herunder kommende WMS‑funktioner og systemintegrationer i forbindelse med vores indflytning i det nye lægemiddellager Vi tilbyder Et spændende og meningsfuldt job med fokus på logistik og lægemiddelforsyning. Gode og hjælpsomme kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen. En deltidsstilling på ca. 23 timer med arbejdstid mellem kl. 11:00–15:30 på hverdage. Vi lægger vægt på, at du Arbejder kvalitetsbevidst, ansvarsfuldt og serviceorienteret. Har ordenssans og en systematisk tilgang til opgaver. Har flair for IT, god systemforståelse og gerne erfaring med Office-pakken. Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og den gode stemning i teamet. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.