Ekstern lektor i Dansk
Roskilde Universitet
Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab, Roskilde Universitet, søger ekstern lektor i dansk med særligt henblik på dansk sprog og litteratur fra 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er 3-årig.
Ansvar og opgaver
Den eksterne lektor forventes selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i henhold til Roskilde Universitets regler, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer primært inden for dansk sprog og litteratur. Undervisningsopgaverne består af vejledning af projektgrupper, undervisning og opgaveretning på kurser både på bachelor- og kandidatniveau. For nærmere oplysninger om faget henvises til: https://ruc.dk/bachelor/dansk og https://ruc.dk/kandidat/dansk
Kvalifikationer
Ansøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende i dansk, medievidenskab, litteraturvidenskab eller kulturvidenskab, samt:
Relevante praksiserfaring på højt niveau, dvs. indgående og aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder, som er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet, eller
Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Der lægges endvidere vægt på kvalifikationer inden for følgende videnskabelige områder:
Dansk sprog og litteratur
Undervisningserfaring inden for området dansk sprog og litteratur
Erfaring med projektvejledning på universitetet
Kendskab til PPL
Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner.
Bedømmelse
I bedømmelsen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på:
Undervisningserfaring inden for området dansk sprog og litteratur
Erfaring med projektvejledning på universitetet
Kendskab til PPL
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt studieleder Erik Svendsen på evs@ruc.dk
Ansættelsesvilkår
Du vil i stillingen referere til prodekan for uddannelse Sune Lægaard. Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet;
Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.
Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Refleksioner over undervisningsportfolio (evt. undervisningsportfolio);
5. Eventuelt: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer
Ansøgningsfristen er 17. november 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.