Akustiker til NIRAS i Allerød eller Aarhus
NIRAS
Måske er du nyuddannet, har et par års erfaring som rådgiver, eller er klar til næste skridt i din karriere? Hos NIRAS får du mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt akustikmiljø, hvor du arbejder med spændende projekter inden for akustik og støj sammen med nogle af branchens dygtigste specialister.
Om jobbet
Som akustiker hos NIRAS bliver du en del af et fagligt dygtigt team, hvor vi arbejder med rådgivning inden for hele spektret af støj og akustik. Opgaverne spænder fra bygnings- og rumakustik til trafikstøj, virksomhedsstøj, støj i arbejdsmiljøet, støjovervågning og vibrationer. Derudover vil dine opgaver blandt andet være at:
udføre akustiske beregninger, analyser og simuleringer
deltage i målinger og undersøgelser i forbindelse med projekter
analysere og bearbejde måledata
udarbejde rapporter, notater og teknisk dokumentation
rådgive kunder og projektteams om akustiske løsninger
samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder inden for installationer, konstruktioner, planlægning, arkitektur og miljø
Vi tilpasser opgaver og ansvar til dit erfaringsniveau. Er du nyuddannet, får du støtte, sparring og en struktureret introduktion til rådgiverrollen. Har du allerede erfaring, får du mulighed for hurtigt at tage ansvar og præge projekter og kunderelationer.
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en relevant ingeniørmæssig uddannelse med speciale indenfor akustik. Måske er du nyuddannet og ønsker at omsætte din viden til praksis. Måske har du allerede et par års erfaring fra rådgiverbranchen eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
har interesse for tekniske problemstillinger
arbejder struktureret, og følger op på dine opgaver
trives i samarbejde med både kunder og kolleger
kommunikerer klart og professionelt på dansk, både mundtligt og skriftligt
har lyst til at lære nyt og udvikle dine faglige kompetencer
Hvem er vi?
Stillingen kan have base enten på vores kontor i Allerød eller Aarhus, afhængigt af hvad der passer bedst til dig. Uanset lokation bliver du en del af ét samlet team på 20 akustikere, heraf 6 i Allerød og 13 i Aarhus, som samarbejder tæt om projekter og videndeling.
I NIRAS får du ikke bare et job, men mulighed for at udvikle dig i et af landets største fagmiljøer inden for akustik. Vi arbejder tæt sammen på tværs af erfaring, fagligheder og lokationer, og du vil opleve en kultur, hvor det er naturligt at spørge om hjælp, dele viden og sparre med kolleger. Du får ansvar i takt med din udvikling, adgang til erfarne specialister og mulighed for at arbejde med projekter, der gør en reel forskel for mennesker og samfund. Samtidig værner vi om et uformelt arbejdsmiljø med høj grad af fleksibilitet og et stærkt kollegialt sammenhold.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Allerød: Christoffer Andreas Weitze på 27 61 85 34
Aarhus: Arnthrudur Gisladottir på 42 99 53 60
Vi vurderer ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.