Se alle job

Servicemedarbejder (u. 18) - Brugsen Folehaven 1 1

Coop

Servicemedarbejder (under 18 år) søges til Brugsen Folehaven

– for dig der har lyst til at tage ansvar, lære nyt og være en del af et stærkt fællesskab

Har du afsluttet 9. klasse og leder efter et fritidsjob, hvor der er fart på, gode kollegaer og mulighed for at udvikle dig?

Så er det måske dig, vi søger til Brugsen Folehaven.

Om Brugsen Folehaven

Brugsen Folehaven er en butik i udvikling.

Vi har fået ny uddeler og souschef, og vi er i gang med at skabe en butik med stærkere samarbejde, mere struktur og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for den fælles hverdag.

Det kræver medarbejdere, der har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet, tage ejerskab for deres arbejde og være med til at skabe en butik, hvor både kunder og kollegaer mærker forskellen.

Hos os betyder Mening og Fællesskab, at man møder ind, gør sig umage og løfter som et hold.

Om jobbet

Som servicemedarbejder bliver du en vigtig del af butikkens hverdag.

Du hjælper kunderne, fylder varer op, sørger for at butikken ser pæn og indbydende ud og bidrager til, at tingene fungerer i en travl hverdag.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer og lærer hurtigt at tage ansvar for dine opgaver.

Vagterne ligger:

Hverdage kl. 16.00–20.15

Weekender kl. 14.00–20.15

Dine primære opgaver

Kundebetjening og kassearbejde

Opfyldning af varer

Lettere oprydning og vedligehold i butikken

Hjælpe med at holde butikken indbydende og klar til kunderne

Bidrage til en god stemning blandt kunder og kollegaer

Hvem er du?

Du er under 18 år og har afsluttet 9. klasse

Du er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver

Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig

Du arbejder godt sammen med andre

Du møder kunder og kollegaer med en positiv indstilling

Du trives i en hverdag med tempo og mange mennesker

Hvad tilbyder vi?

Grundig oplæring

Gode kollegaer og et stærkt fællesskab

Et job med ansvar og mulighed for at udvikle dig

En hverdag med tempo, variation og masser af menneskelig kontakt

Erfaring fra detailhandel, som du kan bruge videre frem

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte uddeler Susan Fries Larsen eller souschef Casper Lindgren på telefon 3630 4255 eller sende din ansøgning via “Ansøg nu”.

Du er også velkommen til at kigge forbi butikken til en uformel snak.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.