Se alle job

Senior Business Transformation Manager - Commercial Excellence

Coop

Senior Business Transformation Manager – Commercial Excellence

Coop Danmark, Albertslund

Vil du være med til at drive digitalisering, procestransformation og forretningsudvikling i en af Danmarks største detailvirksomheder med 900 butikker og 40.000 medarbejdere?

Vil du omsætte analyser og anbefalinger til konkrete forandringer med mærkbar forretningseffekt?

Vi søger en erfaren konsulent eller transformationsprofil, der vil bruge sin analytiske værktøjskasse til at drive digitalisering, procestransformation og tværgående forandringsinitiativer i en af Danmarks største virksomheder.

I rollen får du mulighed for at arbejde med komplekse forretningsudviklings- og transformationsprojekter på tværs af organisationen. Du bliver en central drivkraft i udviklingen af fremtidens kommercielle processer gennem digitalisering, AI, datadrevet beslutningsstøtte og moderne teknologiske løsninger.

Du får et stort organisatorisk aftryk og arbejder tæt sammen med ledere og specialister på tværs af forretningen for at identificere forbedringspotentialer, designe fremtidige løsninger og sikre succesfuld implementering. Rollen spænder fra analyse og konceptudvikling til eksekvering, forankring og realisering af gevinster.

Dette er en oplagt mulighed for dig, der kommer fra management consulting eller en transformationsrolle og ønsker at gå fra rådgivning til reel implementering, hvor du kan følge dine initiativer hele vejen fra idé til dokumenterede resultater.

Om jobbet Som Senior Business Transformation Manager i Commercial Excellence får du en nøglerolle i at drive og realisere tværgående transformationsinitiativer med stor strategisk og operationel betydning for Coop.

Du arbejder med analyse, procesdesign, digitalisering og implementering af forbedringer på tværs af organisationen og sikrer, at mennesker, processer, data og teknologi spiller effektivt sammen. Med afsæt i moderne teknologier som AI, SAP S/4HANA, Relex og Power BI er du med til at udvikle fremtidens kommercielle processer og skabe målbare forbedringer for både forretningen og kunderne.

Du får ansvar for at drive komplekse forandringsforløb, facilitere beslutninger på tværs af mange interessenter og sikre, at nye løsninger skaber værdi i praksis.

Dit nye team Commercial Excellence (KomEx) arbejder med at styrke Coops kommercielle processer gennem en analytisk, datadrevet og procesorienteret tilgang.

Du bliver en del af et specialiseret team på ni medarbejdere bestående af proceskonsulenter samt værktøjs- og dataspecialister. Sammen driver vi udviklings- og optimeringsinitiativer med stor forretningsmæssig betydning på tværs af Coop.

Du refererer til Chefen for sortimentsområdet i Kommerciel Excellence og bliver en del af et miljø præget af høj faglighed, stærkt samarbejde og gode udviklingsmuligheder.

Du kommer blandt andet til at være ansvarlig for at:

Kortlægge, analysere og videreudvikle processer og arbejdsgange

Drive optimerings-, digitaliserings- og transformationsinitiativer

Identificere og realisere forbedringspotentialer på tværs af værdikæden

Facilitere workshops og skabe fremdrift blandt mange interessenter

Implementere og forankre nye processer og løsninger

Bidrage til governance, standardisering og systemunderstøttelse

Sikre løbende forbedringer og håndtering af operationelle udfordringer

Bidrage med faglig sparring og best practice til teamets konsulenter og senior konsulenter

Rollen giver stor frihed og mulighed for at skabe synlige resultater i en forretningskritisk del af Coop.

Hvem er du? Du er analytisk, struktureret og motiveres af at gøre komplekse processer enklere, smartere og mere effektive. Du trives i krydsfeltet mellem forretning, processer og teknologi og har erfaring med at drive forbedrings- og transformationsinitiativer i komplekse organisationer.

Samtidig er du en stærk facilitator, som kan skabe følgeskab på tværs af forskellige interessenter og omsætte analyser til konkrete resultater.

Vi forestiller os, at du:

Har flere års erfaring fra management consulting, procesoptimering, transformation eller forretningsudvikling

Gerne kommer fra et konsulenthus eller en større kompleks organisation

Har arbejdet med analyse, design og implementering af end-to-end processer

Har erfaring med digitaliserings- og transformationsinitiativer

Har en stærk metodisk værktøjskasse inden for procesoptimering, procesdesign og forandringsledelse

Har erfaring med workshopfacilitering, stakeholder management og tværgående samarbejde

Kan arbejde både strategisk og hands-on

Har interesse for eller erfaring med AI-understøttede processer og datadrevne beslutningsværktøjer

Kommunikerer klart og skaber følgeskab

Taler og skriver dansk, da vores koncernsprog er dansk

Coop tilbyder Hos Coop får du et udfordrende job i en af Danmarks største detailvirksomheder, hvor du får mulighed for at sætte dit aftryk på centrale kommercielle processer.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring samt personalegoder som rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.

Din arbejdsplads bliver på Coops hovedkontor i Albertslund.

Interesseret? Er du klar til at blive vores nye Senior Business Transformation Manager i Commercial Excellence? Så send dit CV via vores online ansøgningsformular.

Ansøgningsfristen er den 12. november 2026, men vi afholder løbende samtaler, så søg gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Julie Schaldemose, Chef, Kommerciel Excellence på mail julie.schaldemose@coop.dk.

Du kan læse mere om Coop som arbejdsplads på www.coop.dk.

Vi ser frem til at modtage dit CV!

#LI-Hybrid #LI-HG1

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.