Se alle job

Vikariat - Controller til Nat-Tech Økonomi, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Trives du i en rådgiverrolle, hvor du er nøgleperson i den økonomiske styring af større nationale og internationale forskningsbevillinger?

Er du sikker i din økonomiforståelse, god til at danne tillidsfulde relationer og stærk til at opbygge strukturer?

Trives du med at arbejde tæt sammen med kollegaer om god opgaveløsning for vore samarbejdspartnere?

Har du lyst til at bruge og udfordre din faglighed sammen med dygtige kolleger i et internationalt og spændende universitetsmiljø?

Så er du et rigtig godt bud på den vikar, vi søger til vores afdeling i Aarhus.

Forventet startdato og varighed

Der er tale om et 12 måneders vikariat med start den 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.

Jobbeskrivelse

Du bliver en del af Nat-Tech Økonomi og du kommer til at arbejde med en række økonomiopgaver vedrørende større eksternt finansierede projekter på et af de to fakulteter vi betjener. Jobbet i sin helhed er en blanding af faste driftsopgaver og løbende styrings-, udviklings- og opfølgningsopgaver, herunder rådgivning og vejledning.

I tæt samspil med vores samarbejdspartnere vil analysearbejde ligeledes blive en del en del af din opgaveportefølje.

Dette indebærer blandt andet:

Varetagelse af rollen som kontaktperson og sparringspartner for forskere og øvrige samarbejdspartnere omkring økonomien i større forskningsbevillinger

Økonomisk administration af projekter, herunder budgetlægning, løbende opfølgning og afrapportering

Udarbejdelse af forskellige økonomiske analyser i samarbejde med bevillingshaver og andre interessenter

Understøtte udarbejdelse af forecasts i samarbejde med samarbejdspartnere

En del af driftsopgaverne bliver i dag løst af vores interne supportafdeling og vi arbejder aktivt på at implementere robotteknologi til de mere rutinemæssige opgaver

Rådgivning og vejledning er i fokus og du forventes at kunne kommunikere klart og tydeligt på flere niveauer

Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange – og kan bevare overblikket i processen.

Dine kvalifikationer

Relevant økonomifaglig uddannelse og erfaring

Solid regnskabsforståelse og detaljesans samt evnen til at sætte dette ind i et større perspektiv

Gode samarbejdsevner både internt og eksternt

Gode engelskkundskaber i skrift og tale

Gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle opfølgning og analyser til modtager (formidle økonomi til ikke-økonomer)

Have en serviceminded og proaktiv tilgang til opgaverne

Besidde evnen til at undre sig, reflektere og stille udfordrende spørgsmål

Faglig stolthed, lyst til at tage ansvar og evnen til at følge opgaver til dørs

Lyst til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab i Nat-Tech Økonomi

Erfaring med økonomistyring fra lignende stillinger vil være en fordel.

Vi bruger særligt Navision, Power BI, Office pakken samt WorkZone.

Det er vigtigt, at du evner at balancere behovet for høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen med det grundvilkår, at du indgår i et team, hvor vi er afhængige af hinanden for at kunne levere en helhed. Vi lærer meget af hinanden og det er derfor vigtigt at du har evnen og viljen til at dele din viden med dine kolleger og også selv kan og vil drage nytte af kollegers erfaringer.

Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø og bruger ressourcer på en god og sund arbejdskultur.

Hvem vi er/om os

Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech og betjener fakulteterne Natural- og Technical Sciences.

Vi varetager den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter, analyse og økonomisk opfølgning.

Vi har medarbejdere der er placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg.

Den ledige stilling er fysisk placeret i Aarhus, hvor vi sidder ca. 65 medarbejdere i alt.

Læs mere om os på vores hjemmeside: Nat-Tech Økonomi (au.dk)

Vi tilbyder

En spændende værdibåret arbejdsplads, hvor vi tilstræber en sund balance mellem arbejds- og privatliv

En uddannet mentor der følger dig fra dag 1 samt løbende brush-up kurser efter din introperiode.

Et dynamisk og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkeltes faglighed, der indbyder til livlig og åben diskussion, hvor humor og godt kollegaskab betyder meget

Kolleger med høj faglighed og gode muligheder for udvikling gennem opgaver og sparring

Afvekslende arbejdsdage, særligt som følge af vores meget brede kontaktflade både internt i Økonomi og med de øvrige afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU

Fleksible arbejdsvilkår, blandt andet mulighed for op til to dages distancearbejde pr. uge

Gratis parkering, diverse personalegoder og en aktiv personaleforening, der understøtter det sociale liv på arbejdspladsen

En ledelse der inspirerer til åbenhed og giver plads til forskellighed

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Nat-Tech Økonomi, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Teamleder Jens Andersen pr. mail [email protected] eller på mobil 93522980

Deadline

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 11. november 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. november 2026.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig på basisløntrin 4-8.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.