Montører til gadebelysning
Bravida
Vil du arbejde ude på projekter og sikre, at gadebelysningen fungerer hver dag? Har du erfaring med el-arbejde og lyst til at bidrage til både trafiksikkerhed og den grønne omstilling?
Hos Bravida søger vi montører til vores afdeling for gadebelysning. Du bliver en del af Bravida El‑Net i Brøndby, hvor vi arbejder med installation, vedligeholdelse og reparation af gadebelysning for bl.a. kommuner, Vejdirektoratet og entreprenører på Sjælland.
Du ansætte formelt i Brøndby, men får din hverdag ude på projekterne, hvor du sammen med dine kolleger sikrer, at gadebelysningen fungerer optimalt. Samtidig bidrager du til at implementere mere energieffektive og bæredygtige løsninger, som understøtter den grønne omstilling. Dit arbejde har direkte betydning for både trafiksikkerhed og tryghed i Danmark.
Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 7.00–15.00 og aftales med din projektleder. I afdelingen hjælper vi hinanden på tværs, og du kan derfor også blive inddraget i andre opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
Installation af gadebelysning
Vedligeholdelse af eksisterende anlæg
Reparation af fejl og nedbrud
Samarbejde med kolleger på projekter
Opgaver for kunder som kommuner, Vejdirektoratet og entreprenører
Deltagelse i andre opgaver i El‑Net ved behov
Hvem er du?
Du har erfaring med gadebelysning eller lignende el-arbejde og trives med en praktisk hverdag ude på projekter. Du motiveres af at arbejde sammen med andre og at bidrage til, at opgaverne bliver løst korrekt og effektivt.
Vi forestiller os, at du har/er
En el-faglig baggrund, fx uddannet elektriker eller fra arbejdet som montør
Praktisk erfaring med el-arbejde og kendskab til gadebelysning fra tidligere job (en fordel, ikke et krav)
Kørekort kategori B (gerne B/E eller C)
Indstillet på at tage kurser som Vejen som arbejdsplads, L-AUS og førstehjælp
Samarbejdsorienteret og hjælpsom over for kolleger
Motiveret for at lære og udvikle dig i jobbet
Kan du ikke sætte flueben ved alt, hører vi stadig gerne fra dig – vi oplærer gerne for at få den rette med på holdet!
Vi tilbyder
Du bliver en del af Bravida Danmark, en af landets største installationsvirksomheder med lige under 3.000 medarbejdere. I region Infrastruktur i Brøndby arbejder vi med at bygge og vedligeholde Danmarks el-infrastruktur, hvor afdelingen her er specialiseret inden for arbejdet med gadebelysning.
Du får en hverdag med varierede opgaver, gode kolleger og mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi samarbejder tæt på tværs af fag og prioriterer et sikkert og godt arbejdsmiljø.
Du får blandt andet
Mulighed for kurser og videreuddannelse
Firmabil
Telefon, arbejdstøj og kvalitetsværktøj
Pensionsordning, fritidsulykkesforsikring og sundhedsforsikring (også for hjemmeboende børn)
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende dit CV og et par ord om dig selv – vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Afdelingschef André Rohde på andre.rohde@bravida.dk, eller Projektleder, David Brøsen, på david.brosen@bravida.dk.
Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige løsninger. Bravidas langsigtede mål er at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.