Se alle job

Serviceleder til Køleafdeling i Bravida Aarhus

Bravida

Er du servicelederen, der kan omsætte sin køletekniske erfaring til stærk kundeservice, god planlægning og faglig sparring?

Hos Bravida i Aarhus søger vi en Serviceleder til vores køleafdeling. Rollen er oplagt for dig, der er uddannet køletekniker og har lyst til at prøve kræfter med de mere administrative og koordinerende opgaver, samtidig med at du fortsat kan trække på din faglige ballast.

Du bliver en del af en veletableret afdeling med høj anciennitet, stærke kunderelationer og et engageret team.

Vi er en afdeling som består af både køleteknikere, ventilations teknikere samt CTS/Automatik teknikere.

Du vil blive en del af et stærkt team på tilsammen 37 hvor af kollegateamet på kontoret er på 9.

Teamet i marken er fordelt på 7 køleteknikere, 17 ventilations tekniker/montører samt 4 CTS/Automatik teknikere.

Her kombinerer vi stærk faglighed med godt humør, tæt samarbejde og frihed under ansvar.

Vi servicerer en bred kam af kunder og har mange langvarige samarbejder, som stiller høje krav til kvalitet, rådgivning og service. Derfor søger vi en kollega, der trives i krydsfeltet mellem teknik, kunder og planlægning.

Dine arbejdsopgaver

Som Serviceleder får du en central rolle i den daglige drift og bliver bindeled mellem kunder, teknikere og interne samarbejdspartnere.

Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet:

Planlægning og koordinering af vores serviceteknikere

Daglig kundekontakt og opbygning af stærke kunderelationer

Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på serviceaftaler

Teknisk sparring og faglig støtte til afdelingens køleteknikere

Koordinering af serviceopgaver inden for komfortkøl, vandkøleanlæg samt køle- og frostrum

Bidrage til udviklingen af afdelingens forretning og kundegrundlag

Samarbejde på tværs af fagområder i Bravida

Du får en hverdag med stor variation, hvor både teknik, mennesker og forretning er en naturlig del af jobbet.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der kommer fra en lignende stilling, eller dig der har lyst til at tage springet, fra en udførende rolle til en mere koordinerende og ledende funktion.

Vi forestiller os, at du:

Er uddannet køletekniker

Har erfaring med komfortkøl, vandkøleanlæg, køle- og frostrum

Gerne har erfaring med eller interesse for naturlige kølemidler

Har gode IT-kompetencer og er nysgerrig på nye systemer

Trives med kundekontakt og skaber tillid gennem din faglighed

Er struktureret og god til at skabe overblik i en travl hverdag

Kommunikerer professionelt med både kunder og kolleger

Det kan være en fordel hvis du har interesse eller kendskab til ventilation (Ikke en nødvendighed)

Din tekniske baggrund bliver en stor styrke i rollen, fordi du forstår teknikernes hverdag og kan fungere som en kvalificeret sparringspartner.

Hos os får du

I Aarhus VE Service bliver du en del af en afdeling med stærke traditioner, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.

Hos os får du:

En spændende mulighed for at tage næste skridt i din karriere

En veletableret afdeling med mange loyale kunder

Et team på syv dygtige og engagerede kolleger

Stor indflydelse på din egen hverdag

Et stærkt fagligt netværk på tværs af Bravida

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

En arbejdsplads med humor, fællesskab og hjælpsomme kolleger

Kort sagt bliver du en del af en afdeling med mange muligheder og et arbejdsmiljø, hvor humoren aldrig bliver lagt på is.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.