AC-praktikant til HR-Udvikling og/eller Digitalisering
Esbjerg Kommune
Brænder du for at deltage i udviklingsprojekter inden for HR, digitalisering og kommunikation? Hvor du fx kan arbejde med kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, formidling, analyser, implementering, rekruttering/fastholdelse, automatisering og forandring af digitale tiltag? Ønsker du erfaring med digitale projekter, og hvordan både digitalisering og HR kan løfte kommunens kerneopgaver? Vil du gerne sætte din teoretiske viden i spil? VI SØGER EN MOTIVERET OG SELVSTÆNDIG PRAKTIKANT, DER ER PARAT TIL AT ARBEJDE MED EN BRED VIFTE AF OPGAVER Afhængig af din faglige baggrund, ønsker og interesser kan du i praktikperioden arbejde med flere af de nedenstående arbejdsopgaver: Deltagelse i analyse- og evalueringsopgave Digitalisering og procesautomatisering Implementering af strategi for digitale kompetencer Udvikling af kursustilbud for vores medarbejdere og support til kursussystem Diverse udviklingsopgaver Projektkoordineringsopgaver Implementering af arbejdsmiljøstrategien Intern og ekstern kommunikation Uafhængigt af, hvilke faglige områder du kommer til at beskæftige dig med, vil dit arbejde bl.a. være at deltage i projektmøder, udarbejde oplæg, transskribere og analysere, indsamle information og udføre lean- og arbejdsganganalyser. VI FORVENTER, AT DU ER: • Studerende på en relevant kandidat- eller bacheloruddannelse fx statskundskab, sociologi, it-ledelse eller kommunikation • Initiativrig og selvstændig • Udadvendt og opsøgende • God til at håndtere en hverdag med skiftende opgaver • I stand til at udtrykke dig kort og klart i skrift og tale • Har en naturlig interesse for digitalisering VI TILBYDER: • Spændende og varierede arbejdsopgaver med stor selvstændighed tæt på den øverste ledelse • Din læring og udvikling er i højsædet • Kompetente kolleger i et uhøjtideligt miljø • Fleksibilitet i forhold til evt. opgaveskrivning PRAKTISKE FORHOLD Praktikopholdet er ulønnet og kan være delt mellem Organisation & Udvikling og Digitalisering & It eller være fast i én af afdelingerne. Vi kan tage praktikanter både i forårs- og efterårssemestret. Du vil i hele praktikperioden være tilknyttet en kontaktperson, der er fastansat konsulent, som du kan stille spørgsmål om praktiske og faglige problemstillinger. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-udviklingskonsulent Helle Jørnsgård Rasmussen på mail studie@esbjerg.dk eller tlf. 76 16 05 55 / 24 92 73 49. ANSØGNING Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation. Ansøgningsfrist:Løbende
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.