Indtil videre pb/pa stillinger i Rigspolitiet til Politiskolen UCØ/UCV
Politiet
Rigspolitiet, Politiskolen, Uddannelsescenter Øst (UCØ), Brøndbyøster og Uddannelsescenter Vest (UCV), Vejle
Som underviser på Politiskolen vil du indgå i tværfaglige teams af undervisere med en politifaglig såvel som en akademisk baggrund. Disse teams har ansvaret for, at opbygge et godt undervisningsforløb for vores nuværende såvel som vores fremtidige politifolk. Du vil primært undervise de studerende på grunduddannelserne og kursister på efter- og videreuddannelsesuddannelserne.
Du skal være indstillet på at blive udfordret på din politifaglighed heraf forventes det at du vil deltage i kurser og uddannelser, som vi finder relevante for netop dig. Politiskolens ledere, fagansvarlige m.fl. vil sikre, at du bliver klædt på til de konkrete opgaver, som du tildeles på Politiskolen - der tages naturligvis afsæt i de kompetencer, som du aktuelt besidder.
Som underviser vil du:
Blive ansvarlig for en klasse i grunduddannelsesregi (fx som klasselærer eller som en del af et team i magtanvendelse, patruljetjeneste/køreuddannelse eller skydeundervisning) og/eller i en eller flere efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Du skal derfor være indstillet på at være den, som samler op, evaluerer og vurderer den enkelte studerendes kompetencer. Du kan også indgå i opgaver/funktioner med udvikling/koordinering/drift af såvel eksisterende som kommende uddannelseselementer i regi af grunduddannelse, efter- og videreuddannelse eller i understøttende funktioner på Politiskolen
Faglige kompetencer:
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og en solid erfaring i arbejdet med beredskab, efterforskning, forebyggelse eller lign. Ved siden af dette har du solid undervisningserfaring, gode pædagogiske og didaktiske kompetencer, som du har lyst til konstant at udvikle
Du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, men er samtidig fagligt lydhør og støtter op om fællesskabet med dine gode samarbejdsevner
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste i Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Øst, UCØ, Brøndbyøster eller Politiskolen Uddannelsescenter Vest, UCV, Vejle.
Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Vi forventer, at du i vist omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds.
Din tjeneste vil være ukontrollabel.
Stillingerne er til besættelse efter aftale.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Kasper Kerl Dalsgaard, tlf. 2075 8142 eller centerchef Per Allan Hansen, tlf. 3032 5142.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet - Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller - Du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra under Stillingsopslag.
Du skal vedhæfte en motiveret ansøgning samt et CV.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du vedhæfte bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 19. november 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.