Socialrådgiver/socialformidler til fast stilling i Voksenrådgivningen
Kolding Kommune
Brænder du for myndighedsarbejde på det specialiserede voksenområde? Trives du med komplekse problemstillinger, tværfagligt samarbejde og høj faglighed? Så er det måske dig, vi søger.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret rådgiverteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode og meningsfulde løsninger for borgerne. Du får stor faglig selvstændighed, tæt kollegial sparring og mulighed for at udvikle dig i et miljø præget af tillid, ansvarlighed og samarbejde.
Om os
Voksenrådgivningen er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Du bliver en del af et rådgiverteam bestående af 23 socialrådgivere og socialformidlere, som arbejder med myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde.
Vi har fokus på høj faglig kvalitet, lovmedholdelighed og helhedsorienterede løsninger i samarbejde med borgeren. Samtidig vægter vi et stærkt kollegialt fællesskab, hvor sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes vision "Sammen designer vi livet" og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategi "Selvværd og Sammenhæng". Det betyder, at vi møder borgerne med respekt, inddragelse og fokus på den enkeltes ressourcer, mestring og mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem tillid, faglig refleksion og fælles ansvar. Derfor lægger vi vægt på et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, hvor der er plads til både faglige drøftelser, udvikling og humor.
Vores kontor ligger centralt i Kolding Midtby på Ålegården 2-4.
Dine arbejdsopgaver
Du vil arbejde med myndighedsopgaver efter servicelovens bestemmelser for voksne borgere over 30 år med betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse samt borgere over 18 år, der har fået afklaret deres forsørgelsesgrundlag.
Opgaverne omfatter blandt andet:
Rådgivning og vejledning af borgere og pårørende
Udredning, visitation og opfølgning efter serviceloven
Udarbejdelse af faglige vurderinger og afgørelser
Koordinering af tværfaglige indsatser
Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Mødeledelse og tovholderfunktion i komplekse forløb
Vi arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden 2.0 og anvender Nexus som fagsystem.
Du får ansvar for din egen sagsstamme og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde inden for de faglige og lovgivningsmæssige rammer.
Vi tilbyder
En grundig introduktion til opgaverne
Mentorordning de første tre måneder
Et stærkt fagligt fællesskab med høj grad af sparring
Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
Flextidsordning
Ekstern supervision
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Dygtige og engagerede kollegaer, der hjælper hinanden
En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og samarbejde
Vi forventer, at du
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Har erfaring med myndighedsarbejde eller interesse for at udvikle dine kompetencer inden for det specialiserede voksenområde
Har kendskab til relevant lovgivning og myndighedsrollen
Arbejder struktureret, selvstændigt og helhedsorienteret
Kan dokumentere faglige vurderinger klart og præcist
Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet
Kan skabe tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
Har blik for både borgerperspektivet, de faglige hensyn og de organisatoriske rammer
Trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
Er nysgerrig, refleksiv og motiveret for løbende faglig udvikling
Praktisk information
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist er den 16. november 2026
Samtaler forventes afholdt den 19. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Sandra Hansen på telefon 23 27 32 29
Afdelingsleder Lone Diakovasilis på telefon 20 15 67 63
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
Vi beder dig i din ansøgning oplyse, om du søger en fast stilling, et barselsvikariat eller begge dele.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.