Software Asset Management-medarbejder til Koncern IT
Københavns Kommune
Vil du være med til at sikre, at Københavns Kommune bruger sine softwarelicenser effektivt og ansvarligt?
Brænder du for at skabe overblik, styring og udvikling på et område med stor betydning for hele kommunen? Motiveres du af at arbejde i et fællesskab, hvor samarbejde, faglighed og trivsel er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter til vores license management-team i Koncern IT.
Om stillingen
Du bliver en del af et license management-team, hvor vi sammen arbejder for at sikre optimal styring af softwarelicenser på tværs af kommunen. Teamet er under udvikling, og du kommer til at bidrage til både driftsopgaver og udvikling af området. Du vil indgå i løsningen af administrative opgaver og samtidig deltage i tværgående og udviklingsorienterede projekter. Her arbejder vi i et engageret og fagligt miljø, hvor samarbejde og godt humør er i fokus.
I det daglige samarbejder du med kolleger fra it, økonomi og indkøb samt leverandører og ledelse. Din indsats er med til at skabe overblik over kommunens softwarelicenser og giver et solidt grundlag for de beslutninger, vi træffer på it-området.
Dine ansvarsområder
Du kommer blandt andet til at
analysere software- og licensforbrug og finde muligheder for effektivisering og besparelser på tværs af organisationen
sikre overholdelse af licensaftaler og reducere audit- og forretningsrisici
fortolke og omsætte licensbetingelser og aftalevilkår til praksis
udvikle og vedligeholde governance, processer og kontroller inden for license management
bidrage til rapportering og analyser og anvende dem som grundlag for beslutningsoplæg
samarbejde med leverandører og bidrage til kontrakt- og licensforhandlinger
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende områder, men vi forventer ikke, at du kan sætte flueben ved dem alle
license management og software asset-management (SAM)
softwarelicensering, fx inden for Microsoft eller andre større softwareområder
compliance, auditforberedelse og licensmæssig risikostyring
kontraktforståelse og juridiske aspekter af softwarelicenser
økonomisk analyse, budgettering og licensoptimering
governance, processer og datadrevet styring
rapportering, analyser og beslutningsoplæg baseret på licens- og forbrugsdata (Effective License Positions)
praktisk erfaring med at arbejde med SAM-værktøjer
generel forståelse for it-infrastruktur og sammenhænge på tværs af systemer
Nysgerrighed og evnen til at tilegne sig ny viden er vigtigt i rollen. Du skal kunne tænke i helheder, så du bidrager til sammenhængende løsninger. Det er også en fordel, hvis du har relevante certificeringer inden for SAM eller license management.
Derudover ser vi gerne, at du
arbejder struktureret og systematisk og skaber overblik og sikrer kvalitet i de daglige opgaver
tager ansvar og arbejder selvstændigt – du følger dine opgaver til dørs
er analytisk og detaljeorienteret og arbejder grundigt med data og dokumentation
er serviceminded og samarbejdsorienteret og bidrager konstruktivt til teamets opgaveløsning
har blik for optimering af arbejdsgange og lyst til at bidrage til tværgående opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en større organisation, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ejerskab for både administrative opgaver og udvikling – og at du bidrager med godt humør og engagement.
Vi tilbyder
mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på license management
stor indflydelse på udviklingen af processer, governance og datagrundlag
opgaver med høj kompleksitet og betydning for hele organisationen
samarbejde med engagerede kolleger på tværs af it, økonomi og forretning
gode muligheder for faglig udvikling og specialisering
en arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og resultater
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Dit arbejdssted bliver Koncern IT på Borups Allé i København NV.
Arbejdet kræver, at du behersker dansk både på skrift og i tale, og at du som udgangspunkt er til stede på Koncern ITs kontor ved Fuglebakken på Borups Allé.
Mere information
Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Aabye på 53 59 06 18.
Søg via linket senest søndag dag den 22. november 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 49.
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.