Se alle job

Afdelingsleder for 1. klasse til og med 5. klasse på Bavnehøj Skole

Københavns Kommune

Genopslag

Vil du være med til at sætte retning for trivsel og faglighed på en skole i rivende udvikling?

Vi er en velfungerende skole i Sydhavnen med høj elevtrivsel og fine faglige resultater. Vi har 550 dejlige elever og 75 veluddannede og dedikerede medarbejdere.

Vi søger en leder, der har fokus på det, der virker og som vil arbejde for høj trivsel og faglighed i tæt samarbejde med medarbejderne og det øvrige ledelsesteam.

Ledelsesteamet består af: skoleleder, souschef (afdelingsleder for udskolingen), deltidskonsulent samt KKFO-leder.

Du vil være teamansvarlig for 1. klasse til og med 5. klasse.

Det er vigtigt, at du er optaget af at komme tæt på den pædagogiske praksis i form af observation samt drøftelser af didaktik med de enkelte teams. Du skal deltage på teammøder, foretage observation af undervisningen og være tæt på, hvor der måtte være brug for det i forhold til opfølgning.

Vi arbejder med et treårigt strategisk program, hvor du med afsæt i data bliver en aktiv medspiller i udviklingen af skolens lærings- og arbejdsmiljø.

Vi arbejder efter Københavns Kommunens politik om mangfoldige børnefællesskaber.

Det vil være en fordel, hvis du har ledelseserfaring og gerne kendskab til Københavns Kommune.

Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb.

Som vores nye afdelingsleder skal du

trives med at tage ansvar og stå sikkert i ledelsesopgaven

have et godt overblik og erfaring med pædagogisk udvikling samt faglig sparring af medarbejderne

være tydelig i dine beslutninger, være opfølgende og retningsskabende

være tæt på klasserne – også i relation til forældresamarbejde

indgå aktivt i skolens ledelsesteam, hvor daglig drift og udvikling er centrale arbejdsopgaver

gerne have kendskab til A-guide

arbejde for god inklusion på skolen i samarbejde med medarbejderne (interne som eksterne)

være samarbejdsorienteret og kreativ i forhold til at finde løsninger

kunne agere og bevare overblikket i en travl hverdag

sørge for god og tydelig kommunikation

være struktureret og have fokus på, at dine opgaver bliver fulgt til dørs

have ansvar for vikardækning hver 2. uge

være selvuhøjtidelig og have fokus på ledelse med en seriøs og hjertevarm tilgang

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse fra 1. december 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Er du blevet interesseret i stillingen, så ring og aftal evt. et besøg ved at kontakte skoleleder Pia Grevelund på 20 23 12 49. Du kan læse mere om vores skole og KKFO på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 16. november 2026

Samtalerne vil foregå umiddelbart efter ansøgningsfrist

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.