Se alle job

Tømrer/snedker til Teknisk Afdeling på Kolding Sygehus

Region Syddanmark

Vores gode kollega gennem mange år har valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor hans afløser.

Har du en faglig stolthed som tømrer eller snedker, og har du lyst til at bruge dine kompetencer på at få et moderne sygehus til at fungere i hverdagen?

Så er det måske dig, vi mangler i tømrerteamet i Teknisk Afdeling på Kolding Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt.

Vi tilbyder

gode og ordnede ansættelsesforhold

indflydelse på planlægning og løsning af dine opgaver

et uformelt og kollegialt arbejdsmiljø

fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning

adgang til relevant efter- og videreuddannelse

Du får et selvstændigt job i en afdeling med mange forskellige faggrupper og en uformel omgangstone. Din faste base bliver Kolding Sygehus, men der kan forekomme opgaver på vores andre matrikler.

Dine opgaver som tømrer/snedker

Du bliver en del af tømrer-/snedkergruppen og vil blandt andet komme til at arbejde med:

mindre byggeprojekter

service- og vedligeholdelsesopgaver

flytteopgaver

opsætning af inventar, både løst og fast

mindre værkstedsproduktioner

diverse forefaldende opgaver i tømrer-/snedkergruppen

bistå andre faggrupper med hjælp til diverse opgaver

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

er uddannet tømrer eller snedker

kan anvende PC på brugerniveau

trives med at samarbejde med mange forskellige faggrupper

kan arbejde selvstændigt – og samtidig indgå i teams

er kvalitetsbevidst og har ordenssans

har situationsfornemmelse, også når det går stærkt

møder andre med en positiv tilgang og gerne lidt humor

er indstillet på at tage del i alle typer opgaver – både store og små

Teknisk Afdeling

Teknisk Afdeling servicerer alle Sygehus Lillebælts matrikler og har ansvar for drift og vedligehold af bygninger, tekniske installationer og apparatur samt tekniske forsyninger og byggeprojekter. Herudover har vi en række administrative funktioner.

Sådan søger du

Ansøgningsfrist: 15. november 2026.

Samtaler forventes afholdt fredag den 20. og torsdag den 26. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og følger Sundhedskartellets overenskomst for håndværkere, montører, elektronikteknikere m.fl. (overenskomst 32.23.1).

Du kan finde oplysninger om startløn på Region Syddanmarks hjemmeside.

Der kan desuden aftales individuelle tillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

Sygehus Lillebælt er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden – heller ikke E-cigaret.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Trine Andresen

Mandag til torsdag kl. 7.30–15.00 og fredag kl. 7.30–14.30 på telefon 26 22 32 67.

Arbejdstid: Mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 Fredag kl. 07.00-14.30

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.