Se alle job

Social- og Sundhedsassistent til Borgernær Sundhed, Nyborg

Region Syddanmark

Vil du bruge din faglighed i stærke tværfaglige borgerforløb og samtidig være med til at forme et nyt regionalt sundhedstilbud?

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en vigtig rolle i borgernes forløb. Du møder mennesker, som i en periode har behov for sundhedsfaglig behandling, pleje og rehabilitering, med det fælles mål at skabe trygge og sammenhængende forløb og understøtte, at borgeren kan vende tilbage til sin hverdag.

Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange, faglighed og samarbejde i et nyt regionalt tilbud.

Du bliver en del af noget nyt

Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Odense Universitetshospital, som skal styrke de nære sundhedstilbud og bringe behandling, pleje og rehabilitering tættere på borgernes hverdag.

Fra 1. januar 2027 overtager Borgernær Sundhed ansvaret for de regionale sundheds- og omsorgspladser i Nyborg, hvor der bliver plads til 20 borgere.

Målet er at hjælpe borgerne bedst muligt tilbage til eget liv gennem værdige, sammenhængende og fagligt stærke forløb.

Vi står midt i en etableringsfase, hvor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde sammen skal udvikle fælles arbejdsgange og skabe et stærkt fagligt miljø.

Du kommer derfor ikke ind i et færdigt set-up, men får mulighed for at bringe din erfaring og faglighed aktivt i spil fra begyndelsen.

Din rolle som social- og sundhedsassistent

Du bliver en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger.

Som social- og sundhedsassistent får du en varieret hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt faglig sparring.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at:

observere, vurdere og reagere på ændringer i borgerens helbredstilstand

udføre sundhedsfaglige pleje- og behandlingsopgaver inden for dit kompetenceområde i tæt samarbejde med sygeplejerskerne

varetage medicinhåndtering med systematisk opfølgning

bidrage til udredning, afklaring og rehabilitering

skabe tryghed og sammenhæng for borgeren og de pårørende

dokumentere borgerforløb og sundhedsfaglige indsatser i EPJ-Syd

bidrage til faglig udvikling, kvalitet og patientsikkerhed

Vi søger dig som

er fagligt stærk og nysgerrig

arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tværfagligt arbejdsfællesskab

møder borgere og pårørende med respekt og nærvær

ser rehabilitering som en naturlig del af pleje og behandling

bidrager konstruktivt til samarbejdet og arbejdsfællesskabet

trives i en organisation under udvikling, hvor ikke alle arbejdsgange er fastlagt på forhånd

Hos os får du

mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer

indflydelse på arbejdsgange og faglighed fra begyndelsen

et stærkt tværfagligt miljø

en hverdag med fokus på kompetenceudvikling, kvalitet og patientsikkerhed

et grundigt onboardingforløb

en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens forskellige fagligheder aktivt

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med blandede vagter.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for Social- og sundhedspersonale – overenskomst 32.03.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Opstart: 1. januar 2027

Ansøgningsfrist: 16. november 2026

Samtaler: Forventes afholdt den 18. november 2026

Arbejdssted

Sundheds- og omsorgspladserne Nyborg

Holmegade 3, Bygning B, Stuen

800 Nyborg

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Konstitueret leder, Annette Rogde Petterson på 91169240

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.