Erfaren økonomimedarbejder til Afdelingssupport på OUH
Region Syddanmark
Har du solid erfaring med regnskabsopgaver, trives du med en alsidig hverdag, og har du blik for både sikker drift og smartere arbejdsgange? Så er det måske dig, vi søger til Afdelingssupport på Odense Universitetshospital.
Vi søger en erfaren kollega til Afdelingssupport, som er en del af Regnskabsenheden i Økonomi og Data på OUH.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og løfter opgaverne i fællesskab. Vi har en bred kontaktflade til hospitalets mange afdelinger, og vores vigtigste opgave er at sikre en god og professionel understøttelse af deres daglige økonomi- og regnskabsopgaver.
Vi søger dig, der kan bidrage med solid regnskabsfaglig erfaring, tage ansvar for den daglige drift og samtidig har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores opgaver og arbejdsgange.
Dine opgaver
I Afdelingssupport arbejder vi med en bred vifte af regnskabsopgaver og yder dagligt support og rådgivning til hospitalets afdelinger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Bogføring og behandling af fakturaer
Fakturering af ydelser og debitoradministration, herunder opfølgning på udeståender
Omposteringer, afstemninger og øvrige regnskabsmæssige opgaver
Udarbejdelse af rapporter og regnskabsmateriale til brug for økonomiopfølgning og ledelsestilsyn
Løbende support og vejledning til hospitalets afdelinger
Udvikling og optimering af arbejdsgange, blandt andet i forbindelse med den kommende implementering af SydERP
Vi arbejder i et opgavefællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at sikre høj kvalitet og rettidig løsning af opgaverne. Du får egne ansvarsområder, men vi lægger samtidig vægt på fleksibilitet og samarbejde på tværs af opgaverne.
Vi søger en erfaren kollega, der ser muligheder
Vi søger en erfaren kontoruddannet medarbejder med en solid regnskabsfaglig baggrund og flere års praktisk erfaring med økonomi- og regnskabsadministration.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Har solid regnskabsfaglig erfaring og arbejder selvstændigt, struktureret og omhyggeligt
Er fortrolig med Excel og har erfaring med økonomisystemer
Har en serviceminded tilgang og kommunikerer klart og forståeligt
Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
Du har en konstruktiv tilgang til nye opgaver og forandringer og bidrager aktivt til at finde løsninger
Har erfaring med at udvikle arbejdsgange og trives med forandringer
Bidrager aktivt til fællesskabet og gerne deler din viden med kolleger
Det er en fordel, hvis du har erfaring med SydAX, ILS eller lignende økonomisystemer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, en uformel omgangstone og et stærkt fokus på samarbejde.
Vi tilbyder:
En alsidig hverdag med både faste driftsopgaver og faglige udfordringer
Et team, hvor samarbejde, videndeling og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
Mulighed for at bidrage til udviklingen af vores arbejdsgange og fremtidige opgaveløsning
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
En arbejdsplads med fokus på trivsel, ordentlighed og plads til humor
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med arbejdssted i Odense, men er du den rette profil, er vi fleksible.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Administrtations- og IT-personale (overenskomst 32.01.1).
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regnskabschef Sanne Ladegaard Sigh på mobil 30 62 90 39.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til os senest mandag den 18. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler primo uge 48.
Arbejdstid: 37
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.