Ejendomsfunktionær/servicetekniker til daglig drift og vedligehold af bygning og udenomsarealer
Region Syddanmark
Til en nyoprettet stilling søger vi en selvstændig og ansvarsbevidst ejendomsfunktionær/servicetekniker til vores sundheds- og omsorgspladser på Brummersvej i Vejle.
Bygningen, der tidligere husede Privathospitalet Mølholm, er overtaget af Region Syddanmark i forbindelse med Sundhedsreformen. Her etableres sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og på sigt forventeligt genoptræningsfaciliteter.
Dine opgaver
Daglig drift, tilsyn og fejlafhjælpning på tekniske installationer som lys, ventilation og varme.
Mindre reparationer, vedligeholdelse og praktiske opgaver i bygningen.
Vedligehold af udenomsarealer, herunder græsslåning, hækklipning og havearbejde.
Klargøring af lokaler, mindre flytninger og opsætning af inventar.
Kontakt til eksterne leverandører samt varetagelse af mindre projektopgaver.
Dokumentation, affaldssortering og medvirken til at sikre gode arbejds-, sikkerheds- og brandforhold.
Vi forventer, at du
Har praktisk erfaring med ejendomsservice, bygningsvedligehold, håndværk eller grønt vedligehold.
Har teknisk forståelse og kan håndtere mindre reparationer og driftsopgaver.
Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
Er serviceminded og gerne går den ekstra mil for kolleger og borgere.
Trives med at arbejde alene og kan håndtere ledelse på afstand.
Har gode IT-kundskaber. Kendskab til DALUX er en fordel, men ikke et krav.
Kommunikerer godt med kolleger og samarbejdspartnere.
Har kørekort til personbil.
Arbejdet udføres primært alene med en leder placeret på en anden matrikel. Den daglige kontakt foregår derfor via møder, telefon og digitale kanaler.
Vi tilbyder
Et selvstændigt job med stor indflydelse på egen arbejdsdag og udvikling af stillingen.
En varieret hverdag med praktiske opgaver.
Mulighed for at præge arbejdsgange og rutiner.
Sparring og støtte fra leder og relevante fagpersoner.
Om Teknisk Afdeling
Teknisk Afdeling servicerer alle Sygehus Lillebælts matrikler og har ansvar for drift og vedligehold af bygninger, tekniske installationer og apparatur samt tekniske forsyninger og byggeprojekter.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger Sundhedskartellets overenskomst med mulighed for individuelle tillæg efter erfaring og kvalifikationer. Oplysninger om startløn findes på Region Syddanmarks hjemmeside. Vi forestiller os ansættelse på overenskomst 32.15.1 eller 32.23.1.
Sygehus Lillebælt er røgfrit, og rygning – herunder e-cigaretter – er ikke tilladt i arbejdstiden.
Yderligere oplysninger: Souschef Nicky Christiansen, tlf. 30 22 97 58. Træffetid mandag-torsdag kl. 7.30-15.00 og fredag kl. 7.30-14.30.
Ansøgningsfrist: 20. november 2026. Samtaler: Forventes afholdt 28. november 2026.
Arbejdstid: Mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 Fredag kl. 07.00-14.30
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.