Se alle job

Klinisk psykolog til Distriktspsykiatrien i Maribo

Region Sjælland

Vi søger en psykolog, der ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling af en stærk tværfaglig indsats. Som psykolog bliver du en del af et tværfagligt team hvor samarbejde, faglig nysgerrighed og en recovery-orienteret tilgang er centrale værdier. Du kommer til at bidrage med psykologfaglige perspektiver i udredning og behandling af patienter med alvorlige psykiske lidelser. Vi behandler bl.a. patienter med skizofreni og andre psykoselidelser, tilbagevendende depressioner, manier og svære personlighedsforstyrrelser. Vi tilbyder integreret dobbeltdiagnose behandling til patienter med både en psykisk lidelse samt en rusmiddelproblematik. Du skal have forståelse for eller være nysgerrig på målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er, og have blik for deres ønsker og behov. Hvad er et F-ACT-team! F-ACT er en fleksibel, udgående og opsøgende psykiatrisk behandling i nærmiljøet, og er en metode for ambulant psykiatrisk behandling. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og det nedjusteres til individuel tilpasset behandling, når patienten har det bedre igen. Dine opgaver i teamet Som psykolog vil du skulle varetage forskellige opgaver i teamet. Opgaverne vil være tilpasset dit aktuelle kompetenceniveau. Du vil b.la. bidrage til udredninger gennem psykologiske undersøgelser og diagnostiske interviews. Dine arbejdsopgaver vil dels være psykoterapi; individuelt og i gruppe sammen med de øvrige medarbejdere, der er tværfagligt sammensat. Hvordan er det at være ny kollega hos os? Vi vægter dit psykologiske perspektiv højt i teamet, og du har i høj grad mulighed for selv, at sætte rammen for dit bidrag til behandlingen, ud fra erfaring og interesser. Onboarding er noget vi vægter højt, da vi ved, at det er udgangspunktet for at du som ny kollega vil blive tryg i din nye hverdag. Onboarding-programmet vil blive tilpasset dig og dine kvalifikationer. Vi tilbyder Mulighed for at bringe psykologfagligheden i spil i et stærkt tværfagligt miljø Mulighed for at søge om uddannelse og opkvalificering. Høj grad af selvstændighed og faglig indflydelse En arbejdsplads hvor recovery, relationer og respekt for den enkelte patient er omdrejningspunktet Vi søger en kollega Er klinisk psykolog med praksisuddannelse Med psykiatrisk erfaring Evt. erfaring indenfor rusmiddelbehandling, men ikke et krav Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fælles løsninger Kørekort til bil Hvem er vi! Vi er en dynamisk og engageret tværfaglig personalegruppe, bestående af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagog, psykolog, psykiatere, peers, socialrådgiver, sekretær og er en gruppe på i alt 13 kollegaer. Vi er et team der kendetegner os selv ved at være ordentlige, ambitiøse, vi tager ansvar, samt bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafællesskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse. Løn-og ansættelsesvilkår Stillingen søges tiltrådt, d.1. januar 2027 Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig i dagvagt. Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter nyt lønprincip mellem Region Sjælland og Dansk Psykologforening. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny-ansættelser. Yderligere oplysninger: Du er velkommen til at henvende dig til Oversygeplejerske Pernille Kristensen, mobil 30562574 eller e-mail pekri@regionsjaelland.dk for yderligere oplysninger vedr. stillingen.

Arbejdstid: Fuld tid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.