Se alle job

Kan du forhandle med en to-årig om flyverdragten? Pædagog søges til barselsvikariat i vuggestuen – Stubbekøbing Børnehus (ca. 1 år)

Guldborgsund Kommune

Er du typen, der tager det med et smil, når leverpostejsmaden pludselig ender i håret? Kan du synge Hjulene på bussen 14 gange i træk uden at miste melodien – og besidder du den sjældne superkraft at kunne trøste, læse pegebog og binde snørebånd på én og samme tid? Så er det netop dig vi søger. Da en af vores dygtige pædagoger skal på barsel, søger vi en fagligt velfunderet pædagog til et barselsvikariat på ca. 1 år. Stubbekøbing Børnehus er en integreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper – i alt 55 skønne unger og 15 engagerede kolleger. Vi arbejder ud fra en klar struktur med opdeling i mindre grupper, hvor der er ro til relations arbejde, børns medbestemmelse og reel fordybelse. Hele huset er i fuld gang med kompetenceudvikling i NEST-pædagogik, som udgør vores fælles faglige fundament. Samtidig prioriterer vi tidlig sprogstimulering samt børnenes sansemotoriske udvikling gennem krop, sanser og nervesystem i hverdagens rutiner. Dine opgaver Sætte den faglige retning på stuen og skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag i tæt samarbejde med dine kolleger. Planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og NEST-principperne. Udvikle inspirerende læringsmiljøer og følge det enkelte barns trivsel og udvikling – herunder observationer og tidlig indsats i samråd med ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere. Være en tryg og tydelig sparringspartner i det daglige forældresamarbejde. Give faglig sparring til stuens pædagogiske assistent og bidrage aktivt til et stærkt arbejdsmiljø. Vi søger dig, der Er uddannet pædagog med et bankende hjerte for 0-3-års-området. Er anerkendende, rolig og møder både store følelser og nysgerrige små kroppe med omsorg og faglig tyngde. Måske har en lille "sprog- eller bevægelsesmus" i maven, som du har lyst til at bringe i spil i hverdagens sanserum og motoriklege. Er nysgerrig på NEST-tilgangen og trives med at tænke i inkluderende rammer, der støtter fællesskabet. Tager medansvar for hele huset og bidrager til den gode stemning på personalestuen. Vi tilbyder En arbejdsplads med masser af umiddelbar børneglæde, faglig stolthed og højt humør. Faglig sparring, fælles refleksion og løbende udvikling i en tryg ramme. En struktureret arbejdsplan med balance mellem det direkte nærvær på stuen og tid til forberedelse og øvrige opgaver. Landsbyordning Stubbekøbing er et læringsfællesskab for børn i alderen 0-16 år. I alt er vi 350 børn fordelt på: Stubbekøbing Skole, Stubbekøbing Børnehus og Æblehuset i Horbelev. Geografisk befinder vi os alle på Nordøstfalster, hvor vi nyder godt af den smukke natur og samspillet med lokalsamfundet. Vi samarbejder omkring børnenes trivsel, udvikling og læring i et helhedsperspektiv og gør en dyd ud af at være en central del af landsbysamfundet, og har flere fælles projekter på tværs af børnehusene og skole/SFO gennem året. Praktisk information Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Fastansættelse på 37 t timer ugentlig. Stillingen er til ansættelse pr. 1. januar 2027. Mere information: Har du spørgsmål, eller vil du gerne forbi, og se huset, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Irø på 25 18 20 60 Ansøgningsfrist: Den 17. november 2026 Samtaler: Der afholdes samtaler tirsdag den 24.november 2026 fra kl. 15.30 Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit cv. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.