Ulsted Landsbyordning søger pædagog til børnehaven
Aalborg Kommune
En af vores pædagoger på grøn stue har valgt at gå på pension. Derfor søger vi en uddannet pædagog til en fast 32 timers stilling i børnehaven pr. 1. januar 2027. Ønsker du at være en del af en børnehave i en spændende pædagogisk udvikling, hvor vi sammen skaber en fælles retning? Vi er et relativt nyt medarbejder/ledelsesteam, som er i fuld gang med at udvikle vores pædagogiske læringsmiljøer - både inde og ude. Samtidig er vi ved at udarbejde en ny lokal pædagogisk læreplan, som du får mulighed for at sætte dit præg på. Om Ulsted Landsbyordning Ulsted Landsbyordning består af børnehave, skole og DUS med i alt ca. 25 medarbejdere, en afdelingsleder/souschef og en skoleleder. ● Børnehaven: Vi har ca. 25 børn (3–6 år). ● Skolen og DUS: 0.–6. klasse med ca. 75 elever og ca. 35 børn i DUS. Skole og DUS ligger på samme matrikel, mens børnehaven ligger ca. 300 meter derfra. Vi søger en uddannet pædagog, der er nysgerrig på børns perspektiver, vægter fællesskaber højt og ønsker at være en aktiv del af et personale, der sammen udvikler den pædagogiske praksis. Hvem er vi? I Ulsted børnehave tror vi på, at det er de voksnes ansvar at skabe trygge relationer samt tydelige, forudsigelige og udviklende rammer. Vi vægter en kultur præget af faglig nysgerrighed på både vores egen og hinandens pædagogiske praksis - hvor vi reflekterer sammen og lærer af hinanden. Vores kerneopgave er at skabe de bedste betingelser for alle børns læring, udvikling, trivsel og dannelse. Vi tager afsæt i tidlig opsporing, ICDP, NEST og en mentaliserende tilgang og vi arbejder systematisk med refleksion og evaluering via aktionslæringsforløb. Legen er central i vores hverdag. Vi er nærværende og deltagende voksne på gulvet og på legepladsen, der vægter den udviklende dialog og inddrager børnenes perspektiver i vores pædagogiske praksis. Vores mål er at skabe et godt børneliv, hvor alle børn oplever sig set, hørt og forstået og hvor hvert enkelt barn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Vi tilbyder ● En arbejdsplads i stærk faglig udvikling, med fokus på høj kvalitet. ● Engagerede og faglig dygtige kollegaer, hvor der også er plads til grin og humor. ● Et professionelt arbejdsfællesskab med højt følgeskab overfor fælles beslutninger. ● Ambitiøst arbejdsmiljø - vi stræber efter høj trivsel og læring for alle børn og voksne, hvor åbenhed, kommunikation og psykologisk tryghed er nøgleord. ● Gode udviklingsmuligheder og fælles uddannelsesløft. ● En nærværende, lyttende og støttende ledelse, der er tæt på i hverdagen. ● Et tæt og professionelt samarbejde på tværs af hele Landsbyordningen. ● Opbakning fra en aktiv bestyrelse og en engageret støtteforening Hvem søger vi ● Du er uddannet pædagog med kompetencer inden for børnehaveområdet og gerne erfaring indenfor specialpædagogik. ● Du er mødestabil og fleksibel. ● Du har blik for stærke læringsmiljøer og mestrer at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn — også børn i udsatte positioner. ● Du tager ansvar for egne opgaver, kan arbejde selvstændigt, tager initiativ og bidrager aktivt til at skabe høj kvalitet. ● Du er en holdspiller, som bidrager aktivt i et professionelt læringsfællesskab. ● Du er en tydelig voksen, der har en stærk relationskompetence, og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. ● Du vægter et tillidsfuldt forældresamarbejde med tydelig, åben og forpligtende kommunikation. ● Du er loyal og arbejder ud fra de beslutninger, der bliver taget på forskellige niveauer. Hverdag, aktiviteter og traditioner ● Tæt fællesskab: Nærhed og et stærkt samarbejde på tværs af børnehave, skole og DUS udgør kernen i vores landsbyordning. ● Professionelle læringsfællesskaber: Vi arbejder med Aalborg Kommunes kvalitetsmarkører for god undervisning, god fritidspædagogik og dagtilbud. ● Lokal pædagogisk læreplan: Udgør fundamentet for vores pædagogiske arbejde og sætter retningen for vores praksis i hverdagen. ● Aktiviteter og traditioner i børnehaven: Maddage, efterårsuge med bl.a. æblemost, Lucia optog på rehabiliteringscentret, tur til Klokkerholm dyrepark, tema om følelser og meget andet som er udviklende for den enkelte og fællesskabet. ● På tværs af vores Landsbyordning: Vi har bl.a. Fælles familiedag med indsamling til “bag for børnetelefonen” og Bevægelsesdag med fri for mobberi, samt fælles udviklingsaftener for personalet. Du kan læse mere om, hvem vi er på skolens hjemmeside: https://ulstedskole.aula.dk/ Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi vil gerne lære dig lidt at kende, og opfordrer dig derfor til at kontakte os for et besøg eller en uforpligtende snak inden du søger stillingen. Kontakt og yderligere oplysninger: Tanja Uggerholm, afdelingsleder og souschef, tlf: 21 45 36 42 Praktiske oplysninger: Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest. Arbejdsstedets adresse: Nørtoftvej 10, Ulsted, 9370 Hals Lønnen: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist onsdag den 18. november 2026 kl. 18.00 Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet i uge 48. Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.