BI- og Dataspecialist til Klinisk Farmakologisk Enhed – fast stilling og barselsvikariat
Region Nordjylland
BI- og Dataspecialist til Klinisk Farmakologisk Enhed – fast stilling og barselsvikariat.
Vil du arbejde med data, lægemidler og sundhed – og være med til at omsætte lægemiddeldata til viden og handling?
Har du lyst til at arbejde med data, der gør en forskel for patienter og sundhedsvæsenet?
Klinisk Farmakologisk Enhed på Aalborg Universitetshospital søger både en fast engageret BI- og Dataspecialist og en barselsvikar, som har lyst til at blive en del af vores tværfaglige team og arbejde med lægemiddeldata, monitorering og implementering af nationale beslutninger på lægemiddelområdet.
Hos os kommer du tæt på både data, lægemidler og den kliniske virkelighed. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi sammen arbejder for, at lægemidler anvendes rationelt og i overensstemmelse med gældende anbefalinger.
Hvem er vi?
Klinisk Farmakologisk Enhed er en del af Aalborg Universitetshospital og består af omkring 20 medarbejdere med forskellige fagligheder.
Vi arbejder blandt andet med:
monitorering af lægemiddelforbrug
analyser af udviklingen i lægemiddelanvendelsen
implementering og opfølgning på beslutninger fra Medicinrådet
lægemiddelrådgivning og andre klinisk farmakologiske opgaver.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. I arbejdet med lægemiddeldata samarbejder dataspecialister og læger om at omsætte data til analyser, viden og konkrete handlinger.
Vi lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde og en hverdag, hvor der også er plads til humor og godt kollegaskab.
Om jobbet
Som datamanager bliver du en vigtig del af vores arbejde med lægemiddeldata.
Du kommer blandt andet til at arbejde med at:
bearbejde og kvalitetssikre lægemiddeldata
monitorere udviklingen i forbruget af lægemidler
udarbejde opgørelser og analyser af lægemiddelforbrug
følge op på og understøtte implementeringen af Medicinrådets beslutninger, bl.a. via kontakt til de kliniske afdelinger
udvikle og vedligeholde dataudtræk og rapportering
samarbejde med læger og øvrige kolleger om fortolkning og anvendelse af data
bidrage til at udvikle vores metoder og arbejdsgange
formidle data og resultater, så de kan anvendes i praksis.
Du vil få mulighed for både at arbejde selvstændigt med egne opgaver og indgå i tværfaglige opgaver sammen med kolleger med forskellige faglige perspektiver.
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse og erfaring med data. Det kan eksempelvis være inden for dataanalyse, sundhedsvidenskab, statistik, økonomi, IT eller et andet relevant område.
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis din præcise uddannelsesbaggrund, men at du:
har interesse for data og kan se mulighederne i at bruge data til at skabe viden
arbejder struktureret og har blik for datakvalitet
har analytiske evner og kan gå nysgerrigt til komplekse problemstillinger
kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
trives med at samarbejde med kolleger med andre fagligheder
kan formidle data og resultater på en måde, som andre kan forstå og anvende.
Det er en fordel, med kendskab til lægemidler og sundhedsvæsenet samt erfaring med eksempelvis officepakken især Excel og brug af Business Intelligence (BI) systemer som fx. Targit, QLIK, Tableau, SAS eller andre relevante data- og analyseværktøjer – men det er ikke et krav. Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, analytisk og har lyst til at lære – og at du har lyst til at være en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen skaber resultater.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv gerne om du søger vikariatet eller den faste stilling.
Der vil være samtaler i uge 47.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.