Er du vores nye AC-generalist?
Politiet
Er du en erfaren akademiker, der kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg og skabe fremdrift i tværgående projekter? Vil du arbejde tæt på ledelsen i Rigspolitiet og være med til at udvikle et område, der har betydning for hele dansk politi? Så er du måske vores nye kollega i Rigspolitiets Center for Flåde og Materielstyring.
Om os Dansk politi er en stor, kompleks og spændende organisation med en helt særlig rolle i samfundet. Rigspolitiets Center for Flåde og Materielstyring beskæftiger sig blandt andet med konkurrenceudsættelser samt at anskaffe og udfase køretøjer og materiel til den aftalte tid, økonomi og kvalitet for hele dansk politi.
Din nye arbejdsplads Center for Flåde og Materielstyring er et dynamisk center, hvor dagligdagen bl.a. påvirkes af politiske beslutninger. Du kommer til at indgå i et engageret og hjælpsomt fællesskab, hvor vi insisterer på at være nysgerrige på nye løsninger og at udfordre og inspirere hinanden i et uformelt miljø. Vi arbejder helhedsorienteret og har fokus på kerneopgaven.
Du bliver en del af Sektionen for Tværgående opgaver og Arbejdsmiljø i Center for Flåde og Materielstyring, bestående af otte akademiske medarbejdere og en sektionsleder. Sektionen er delt op i et tværgående team og et arbejdsmiljøteam.
Den ledige stilling er i det tværgående team, der understøtter centeret med projekt- og procesledelse af tværgående opgaver. Derudover er sektionen centerets indgang for koordination af høringer fra bl.a. departementet samt henvendelser fra andre myndigheder, pressen mv.
Om stillingen Du får en central rolle i at understøtte ledelsen og drive tværgående opgaver og projekter. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være følgende:
• Udarbejde velfunderede beslutningsoplæg og afrapportering til centerets ledelse og øverste ledelse i Rigspolitiet • Skabe overblik og analysere komplekse problemstillinger samt at omsætte disse til klare anbefalinger • Drive konkrete forandringsprocesser og projekter • Facilitere møder og processer på tværs af fagområder og interessenter • Koordinere centerets høringer og henvendelser fra blandt andet myndigheder og pressen
Du vil få mulighed for selv at præge dine opgaver, og du vil få ansvar svarende til dine kompetencer. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og at du kan skabe struktur i komplekse opgaver.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og har mindst 3 års erfaring med generalistopgaver og ledelsesbetjening i en politisk styret organisation.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan navigere imellem drift-, udviklingsopgaver og klassisk myndighedsbetjening på et område, hvor der er mange interessenter, der ofte har modsatrettede interesser. - Har forståelse for, at vi er underlagt politiske processer og krav, samt har decentrale beslutningsprocesser, hvilket ofte har indflydelse på hastigheden og karakteren af beslutningerne i organisationen. - Befinder dig godt i en politisk styret organisation, hvor der kan komme opgaver ind, der ændrer tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. - Arbejder selvstændigt og struktureret, har blik for både helhed og detaljer og ved, hvornår en problemstilling kræver en grundig analyse, og hvornår en kort redegørelse og anbefaling er tilstrækkelig. - Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle det væsentlige i et omfattende materiale – både i et notat og i få, skarpe hovedbudskaber - Har erfaring med projekt- eller procesledelse og kan skabe fremdrift og følge op på aftaler. - Er en sikker mødefacilitator, der kan skabe retning, involvering og et konkret udbytte af tværgående samarbejde. - Er god til at skabe relationer og at begå dig på tværs af organisationen.
Som person er du samarbejdsorienteret, nysgerrig og løsningsorienteret. Du tager ansvar, følger op og formår at skabe fremdrift.
Ansættelsesvilkår Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted er Polititorvet 14, 1567 København V. Hele Rigspolitiet planlægges i løbet af 2026 og 2027 samlet med adresse på Frederikskaj, København SV.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Yderligere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Annette D. N Rasmussen på tlf. 20 35 73 59. Send gerne en sms i forvejen.
Når du søger en stilling i vores interne karriereportal bedes du uploade et tilpasset CV inkl. en kort motiveret begrundelse for, hvorfor du søger stillingen.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 8. december 2026 og 2. samtaler 15. december 2026. Der kan blive tale om at udarbejde en case i forbindelse med 2. samtalen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest. Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.