Se alle job

Beskæftigelseskonsulenter til Job og Virksomhedsservice

Herning Kommune

Kunne du tænke dig at hjælpe borgere, der i en periode i deres liv er sygemeldte og har brug for hjælp til at vende tilbage til et arbejde igen? Vi er midt i en spændende proces, hvor beskæftigelsesreformen sætter retning for nye tilgange, som vi er i fuld gang med at omsætte til god faglig praksis. Vil du med?Hvem er vi på udkig efter Vi søger beskæftigelseskonsulenter, gerne med et fagligt fundament som socialrådgiver/socialformidler. Har du erfaring fra myndighedsarbejde og samarbejde med virksomheder, er det en særlig fordel.

Som beskæftigelseskonsulent vil du have et tæt samarbejde med borgerens arbejdsplads og øvrige virksomheder, der kan bidrage til, at man som sygemeldt kan vende tilbage til et arbejde. Du vil skulle opsøge lønnede timer og praktikpladser til den enkelte.

Samtidig har du klassisk myndighedsansvar, hvor du forvalter relevant lovgivning, træffer afgørelser og bevilger tilbud. Samtidig er du også tæt på borgeren og skal eksempelvis deltage i møde med egen læge og styrke færdigheder, der hjælper borger tilbage i et job.Hvem er vi Job og Virksomhedsservice er en del af JobHerning i Herning Kommune, hvor vi samarbejder med en bred målgruppe af borgere – sygemeldte borgere, ledige eller borgere i fleksjob. Herforuden er vi udekørende i et tæt samarbejde med virksomheder, fagforeninger og andre relevante aktører.

Vi søger lige nu to beskæftigelseskonsulenter til sygedagpenge-/ jobafklaringsområdet.

I JobHerning spiller borgerinddragelse en central rolle. Vi arbejder målrettet med at udvikle beskæftigelsesindsatser i et samarbejde med en række øvrige kommuner og forskere fra Aalborg Universitet ved Center for udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser. Gennem dialog, samskabelse og individuelle forløb styrkes borgerens ejerskab og motivation. Målet er at skabe mere effektive og meningsfulde veje til varig beskæftigelse.Vi søger to beskæftigelseskonsulenter der har evnen til at lytte og være nysgerrig på borgerens ressourcer, motivation, relationer og perspektiver samt støtte borgeren i selv at nå derhen ser muligheder på arbejdsmarkedet og anser samspillet med omgivelserne for vigtige i beskæftigelsesindsatsen er proaktiv af natur, handlekraftig og resultatorienteret i det opsøgende virksomhedsarbejde kan tilegne sig viden om de lovgivningsmæssige rammer og er dygtig til at arbejde struktureret, bevare overblikket samt sikre sammenhæng i forløbet har bred viden om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet – kendskab til det lokale arbejdsmarked i Herning og de omkringliggende kommuner er klart en fordel har kørekort og har mulighed for at bruge egen bil til arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver bliver overordnet at holde fokus på målsætning om, at borger snarest muligt vender tilbage i job gennem en god plan – både i dialog med borger og virksomheder koordinere samarbejdet med arbejdsgivere og øvrige samarbejdspartnere, herunder at gennemføre rundbordssamtaler og varetage rollen som formidler og igangsætter af indsatsen understøtte og følge op på borgerens udvikling og progression udarbejde skriftlige materialer til brug i myndighedssagsbehandling Vi tilbyder fast stilling som beskæftigelseskonsulent 37 timer ugentligt fleksible arbejdsvilkår med stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen godt fagligt og socialt arbejdsmiljø og en stærk kultur for sparring, refleksion og udvikling introduktionsforløb i de første uger, og derefter løbende sparring og opfølgning med kolleger og nærmeste leder Tiltrædelse En stilling pr. 1. december 2026 eller snarest derefter, og en stilling pr. 1. april 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.Frist Vi ser frem til at modtage en kort personlig ansøgning og har særlig interesse i dit motiverede CV samt relevant dokumentation senest den 23. november 2026 kl. 8.00.

Vi modtager kun ansøgninger sendt elektronisk via linket 'Søg stillingen'.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. november 2026.Yderligere information kan indhentes ved henvendelse tilafsnitsleder Else Lübker, telefon 51 31 57 84 / mail else.lubker@herning.dk eller faglig specialist Britta Søgaard, telefon 96 28 51 07 / mail britta.hansen@herning.dk

Job og Virksomhedsservice, der er etableret på Godsbanevej 1A, afspejler vores ambitioner om at skabe gennemsigtighed, fælles kultur og sammenhæng i kommunens beskæftigelsesindsats. Du kan læse mere om os på sygogjob.herning.dk.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.