Se alle job

Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Alle Tiders Højskole

Roskilde Kommune

Alle Tiders Højskole søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper 30 timer pr. uge.

Vi er et dagaktivitetstilbud under §104, som tilbyder borgere fra 18 år med særlige behov et lærende og socialt fællesskab.

Hos os arbejder vi i et recovery-orienteret og rehabiliterende perspektiv i samarbejde med borgerne.

Alle Tiders Højskole tager udgangspunkt i almen kulturel dannelse ud fra borgerens interesser og motivation.

Vi tilbyder et varieret undervisningstilbud ud fra følgende fire spor:

Fællesskab & Udvikling

Musik & Teater

Medie & Kommunikation

Trivsel & Sundhed

Du kan læse mere om os på:

http://www.handicap.roskilde.dk/

http://www.handicap.roskilde.dk/alle-tiders-hoejskole.asp

http://www.facebook.dk/athroskilde

Du vil bl.a. skulle løfte opgaver som:

Praktisk pleje og pædagogisk omsorg:

At møde og støtte den enkelte borger ud fra hendes eller hans forudsætninger

At forestå personlige hygiejniske opgaver som fx toiletbesøg, forplejning og medicinhåndtering – herunder også 1-til-1 hjælp

Dokumenterer social- og sundhedsfaglige observationer og indsatser i KMD Nexus

Undervisning:

At støtte aktivt op om undervisningen og kunne varetage aktiviteter i påkrævede situationer

Planlægning og gennemførsel af kortere undervisningsforløb

Du vil i høj grad have mulighed for at præge din arbejdsdag under ansvar og engagement.

Vi ønsker os en kollega, der:

Har lyst til og gerne kendskab til voksen-handicapområdet, samt gerne erfaring med recovery og rehabilitering, LA2, SFT og alternativ supplerende kommunikation.

Har et ligeværdigt, nysgerrigt og rummeligt menneskesyn med respekt for forskelligheder og fællesskabet for øje

Tager initiativ til og tør gå forrest med kreative idéer og løsninger i hverdagen

Har sans for at planlægge, strukturere, koordinere og udvikle arbejdsopgaver i en altid foranderlig hverdag

Kan arbejde selvstændigt og samtidig har gode samarbejdsevner

Kan anvende IT på brugerniveau

Har kørekort og har erfaring med eller mod på bespænding af kørestole og kørsel af minibus

Vi tilbyder vores nye kollega:

En skøn, social borgergruppe med forskelligartede ressourcer, fysiske/psykiske udfordringer og behov, heraf er en del af vores borgere kørestolsbrugere

Varm velkomst og onboardingforløb

En mangfoldig personalegruppe med humor, omsorg og kontinuerlig refleksion over egen praksis – med plads til at fejle og blive klogere

En spændende og innovativ arbejdsplads, som arbejder aktivt med det gode arbejdsmiljø

Personalemøde hver 14. dag, 4 pædagogiske dage årligt, to temadage årligt samt overlap morgen og eftermiddag

Yderligere oplysninger:

Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Arbejdstiden ligger mandag til fredag kl. 9.00-15.00 og hver 4. uge kl. 15.00-17.00 samt hver 4. onsdag kl. 7.45-9.00. Derudover kan der i mindre grad forekomme eftermiddags-/aftenarrangementer.

Tiltrædelse d. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.

Ansøgningsfrist torsdag den 19. november 2026 kl.12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. november 2026.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Annette Danmark på annettedan@roskilde.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.