Se alle job

Vindinge Børnehus søger to pædagoger - én til vuggestuen og én til børnehaven

Roskilde Kommune

To stillinger – ét fælles børnesyn. Er du nyuddannet eller har du mange års erfaring? Det er ikke afgørende for os…

Vindinge Børnehus søger to pædagoger - én til vuggestuen og én til børnehaven.

Måske er du nyuddannet og fuld af spørgsmål og idéer.

Måske har du mange års erfaring og lyst til at bringe din faglighed i spil på nye måder.

Måske drømmer du om en arbejdsplads, hvor der både er plads til faglige ambitioner, kollegial omsorg og en god portion humor i hverdagen.

Vi søger to pædagoger, der har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok, prioriterer fagligheden og altid har blikket rettet mod vores vigtigste opgave: Børnene.

Vi tror på, at forskellige erfaringer og perspektiver styrker vores fællesskab. Det vigtigste er ikke, hvor længe du har været pædagog, men hvordan du møder børnene, dine kolleger og den fælles opgave.

Vi søger ikke en, der kan det hele fra første dag. Vi søger en pædagog, der har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi udvikler os sammen.

En pædagog til vuggestuen

Du skal være med til at skabe trygge, nærværende og udviklende rammer for vores yngste børn på en af de fire vuggestuegrupper, hvor omsorg, relationer, sanser, nysgerrighed og de første fællesskaber er centrale.

En pædagog til børnehaven

Du skal være med til at skabe legende, inspirerende og inkluderende miljøer, på en af de fire børnehavegrupper, hvor børnene kan udforske verdenen, udvikle deres relationer og opleve glæden ved at være en del af et fællesskab.

I begge stillinger bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi sammen undersøger, udvikler og kvalificerer vores pædagogiske praksis.

Hos os er fællesskabet ikke bare noget, vi taler om

Vi tror på, at gode børneliv skabes af voksne, der trives, samarbejder og tager fælles ansvar.

I Vindinge Børnehus har vi en stærk kollegial kultur, høj faglighed og et stort fokus på medarbejdernes trivsel. Vi ved, at det kræver gode rammer at lykkes med det pædagogiske arbejde, og derfor prioriterer vi både arbejdsmiljø, faglig sparring og tid til forberedelse.

Vi har en høj andel af uddannede medarbejdere og nogle knalddygtige pædagogmedhjælpere, som hver dag bidrager til vores fælles opgave.

Vi skal lege endnu mere og blive endnu klogere på legens betydning!

I Vindinge Børnehus står vi over for en spændende faglig udvikling. Vi skal i gang med et projekt med PLAY, hvor vi sætter særligt fokus på legen og dens betydning for børns trivsel, udvikling og fællesskaber.

Vi ønsker at blive endnu tydeligere på forskellen mellem legemiljøer og læringsmiljøer, og på hvordan vi som pædagogiske medarbejdere skaber de bedste betingelser for begge dele.

For os er leg ikke bare noget, der foregår mellem dagens aktiviteter. Legen har værdi i sig selv og er en vigtig del af børns liv. Gennem legen opstår relationer, nye perspektiver, fordybelse, fantasi og muligheder for at blive en del af fællesskabet.

Vi vil derfor undersøge vores egen praksis med nysgerrighed og mod til at stille spørgsmål.

Hvordan skaber vi legemiljøer, hvor børnene får plads til at udforske, fordybe sig og følge deres egne initiativer?

Hvordan indretter og udvikler vi læringsmiljøer, der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder og udvikling?

Og hvordan sikrer vi, at vores valg og handlinger tager udgangspunkt i det, børnene faktisk har brug for?

Lyder det som noget for dig, så er der lige nu plads på holdet.

Du kan ringe til vores leder Tina Meier på 21831672 og booke en rundvisning af vores hus eller høre nærmere om stillingen i børnehaven eller vuggestuen.

Ansøgningsfrist: 17.11.26. Det er vigtigt at du skriver i din ansøgning om du søger til børnehaven eller vuggestuen.

Samtale: løbende samtaler

Opstart: 1.1.2027 .

Time antal: 32-37 ugentligt

Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.