Se alle job

Afdelingsmedhjælper med kendskab til hospitalsområdet søges til Anæstesiafsnittet, Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus

Region Syddanmark

Brænder du for service, samarbejde og en hverdag med varierede opgaver? Har du erfaring fra hospitalsområdet og lyst til at bidrage til patientforløb gennem vigtige service- og støttefunktioner? Så er det måske dig, vi søger som afdelingsmedhjælper til Anæstesiafsnittet på Kolding Sygehus.

Om stillingen

Vi søger en afdelingsmedhjælper til en fast stilling på 37 timer ugentligt, eller efter nærmere aftale, med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage samt hver 4. lørdag.

Dine primære opgaver

Som afdelingsmedhjælper bliver du en vigtig del af et engageret team, hvor du bidrager til, at afsnittets daglige drift fungerer smidigt og effektivt. Dine opgaver vil primært bestå af service- og rengøringsopgaver, ligesom der i mindre omfang vil være administrative opgaver.

Kliniske opgaver:

Klargøring på operationsstuer

Tjek, rengøring og vedligehold af anæstesiapparatur

Opfyldning af skuffer, skabe og kommoder.

Rengøringsopgaver:

Rengøring af skuffer, skabe og kommoder på operationsgangen og operationsstuer

Rengøring og oprydning i kaffestue

Miljø- og affaldssortering.

Administrative opgaver:

Bestilling af varer

Håndtering af sterile varer

Dokumentation og registrering af rengøringsopgaver.

Vi søger dig, der:

Har erfaring med service- og rengøringsopgaver

Har kendskab til IT

Taler og skriver dansk

Er selvstændig, imødekommende og samarbejdsvillig

Trives i en travl hverdag og kan koordinere og prioritere flere opgaver på en gang.

Vi tilbyder:

Et spændende og afvekslende job med plads til faglig og personlig udvikling

En afdeling med stærkt fokus på samarbejde, trivsel og arbejdsglæde

Engagerede kolleger og et positivt arbejdsmiljø

Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer.

Om afsnittet

I Anæstesiafsnittet er vi 39 anæstesisygeplejersker, 9 anæstesikursister og 2 afdelingsmedhjælpere, som hver dag arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige patientforløb. Afsnittet ledes af oversygeplejersken og den ledende overlæge.

Vi har en kultur præget af høj faglighed, hjælpsomhed og respekt for hinandens kompetencer. Samarbejde på tværs af faggrupper, et stærkt læringsmiljø og en synlig ledelse er centrale værdier, der bidrager til både kvalitet, udvikling og arbejdsglæde.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Husassistenter m.fl. - overenskomst 34.01.1 - løn pr. 01.10.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfrist: 15. november 2026

Ansættelsessamtaler: 19. november 2026

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Yderligere oplysninger

Ved spørgsmål ang. stillingen rettes henvendelse til Oversygeplejerske Louise Hedegaard Holm på Louise.Hedegaard.Holm2@rsyd.dk.

Arbejdstid: Fuldtid

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.