Se alle job

Sygeplejersker til Psykiatriens Centrale Visitation – brug din psykiatriske erfaring på en ny måde

Region Midtjylland

Er du erfaren psykiatrisk sygeplejerske, der ikke er bange for at blive udfordret fagligt og som leder efter en fleksibel hverdag, så læs endelig videre.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027.

Hvem er vi? Vi håndterer alle elektive henvisninger på børn, unge, voksne og ældre, som sendes til Psykiatrien i Region Midtjylland. Opgaven er meget alsidig og består blandt andet i at vurdere og visitere indkomne henvisninger, tage stilling til det videre forløb og afholde daglig konference med speciallæger.

Vi varetager visitation til udredning og behandling til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Voksenpsykiatrien, De Rehabiliterende pladser og Fællesvisitation for Demens. Vi har desuden opstartet en ny visitationsenhed med visitation til psykologbehandling for unge ml. 18-25 år.

I traditionel forstand, har vi ikke patientkontakt og vi fungerer således primært som en administrativ enhed. Dog afholder vi visitationssamtaler, som er virtuelle samtaler. Fokus er at kvalificere visitation med de oplysninger som patienten kan bidrage med.

Vi er optagede af at udvikle visitationspraksis og vi er ofte aktive medspillere i forhold til udvikling af fælles løsninger i hospitalspsykiatrien både på regionalt og nationalt niveau.

Vi er organisatorisk placeret under Psykiatri, Hospitalsenhed Midt. Vores personalegruppe består af visitationssygeplejersker, lægesekretærer, en overlæge, en oversygeplejerske og en faglig koordinator.

Vi søger dig som: er engageret og har læringslyst indenfor specialet, hvor du kan bidrage til udvikling af visitationspraksis med din erfaring fra ambulant sygehuspsykiatri kan reflektere over din egen praksis og har sans for detaljen kan arbejde selvstændigt, men samtidig i team-fællesskab tager ansvar for opgaveløsning, både egen og teamets kan bidrage til et dynamisk og godt fagligt fællesskab samt et godt arbejdsmiljø har gode kommunikative evner, herunder skriftlig formidling kendskab til EPJ på brugerniveau med fordel har erfaring med psykiatrisk udredning

Vi har ikke nyuddannede i vores team, da det er et krav, at du har: Højt fagligt niveau, hvor du evner at arbejde ud fra og har erfaring med ICD-10 Bred psykiatrisk viden og erfaring fra ambulant regi

Hvad kan vi tilbyde? En arbejdsplads med faglighed i fokus og med plads til de faglige drøftelser Et godt kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper. Kontinuerligt mono og tværfagligt samarbejde med høj faglighed. Grundigt onboardingforløb, der er tilpasset dine behov, sidemandsoplæring og ugentlige evaluering. Grundlæggende oplæring forventes at tage omkring 3 måneder. Et team som vægter åbenhed, ærlighed og tryghed højt og aldrig går af vejen for et godt grin Gode muligheder for faglig udvikling med fagligt engagerede kolleger Fokus på Work-life-balance, herunder fleksible arbejdstider og høj fleksibilitet. Vi arbejder kun på hverdage i dagtimerne. Der er ingen aften-, natte- eller weekendvagter, og vi holder fri på helligdage. Mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag

"Det er et sted med høj grad af frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde. Der er fokus på det gode samarbejde både internt og eksternt og det gode arbejdsmiljø. Det er en selvkørende arbejdsplads, hvor der er stor fokus på balancen mellem arbejde og privatliv.” Charlotte, lægesekretær i Psykiatriens Centrale Visitation

Hvor holder vi til? Vi holder til i vores egen kontorbygning i Silkeborg, tæt på banegården. Her er der gode adgangsforhold både med tog og bil og gratis parkering lige uden for døren.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/ Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.

Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske for Psykiatriens Centrale Visitation Lene Sveistrup Bengtsson på +4521488618

Din ansøgning Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. november 2026. Samtaler afholdes den 23. november 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.