Se alle job

Lægesekretær/SAK til Klinik for Selvmordsforebyggelse, i Greve

Region Sjælland

Lægesekretær søges til Klinik- og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Greve Vi udvider fortsat kapaciteten og søger derfor en dygtig og engageret lægesekretær. Stillingen er med fremmøde i vores klinik i Greve, men du vil sammen med vores dygtige, erfarne kollega i Vordingborg udgøre sekretariatet. Stillingen er på ca. 30 timer ugentligt, eller efter aftale. Om os Klinik for Selvmordsforebyggelse er et specialiseret ambulant behandlingstilbud under Psykiatrien i Region Sjælland. Vi behandler patienter fra hele regionen og har klinikker i Greve, Vordingborg og Slagelse. Vi tilbyder behandling til voksne over 18 år med påtrængende selvmordstanker og/eller efter selvmordsforsøg. Vores patienter er typisk mennesker, som reagerer på livskriser eller belastende livsomstændigheder, uden svær psykiatrisk lidelse. Behandlingen består af kortere psykoterapeutiske forløb med op til otte samtaler over 2-3 måneder med fokus på at forstå, håndtere og forebygge selvmordstanker og selvmordsadfærd. Derudover tilbyder vi terapeutisk behandling til pårørende og efterladte efter selvmord. Enheden består også af et Kompetencecenter, hvis primære opgaver er at udarbejde og afvikle kompetenceudviklingsprogrammer, styrke tværsektorielt samarbejde og koordinere selvmordsforebyggende indsatser i regionen. Enheden består af en enhedsleder, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, 2 lægesekretær og læge. I alt er vi 18 medarbejdere fordelt på 3 matrikler. Om stillingen Sekretariatet spiller en central rolle i klinikkens daglige drift. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en sekretærkollega og resten af behandlergruppen. Dine opgaver vil blandt andet være: Arbejde i Sundhedsplatformen, herunder håndtering af arbejdslister Booking af fremmøde- og onlineaftaler Registrerings- og dokumentationsopgaver Håndtering af interne og eksterne henvisninger Telefonbetjening og servicering af patienter og samarbejdspartnere Bestilling af varer og øvrige administrative opgaver Arbejdet tilrettelægges i tæt samarbejde med din sekretærkollega og der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter aftale. Vi søger dig, som Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) Har erfaring med Sundhedsplatformen Arbejder effektivt, struktureret og kvalitetsbevidst Tager initiativ og følger opgaver til dørs Er imødekommende, har god situationsfornemmelse og stærke kommunikative evner, både personligt og telefonisk Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper, men også trives med monofaglig fordybelse i stille perioder Er fleksibel og åben over for nye opgaver i en enhed under udvikling Bidrager med godt humør og en positiv tilgang til kolleger og arbejdsopgaver Vi tilbyder En meningsfuld arbejdsplads med et vigtigt samfundsmæssigt formål Et stærkt tværfagligt samarbejde Dygtige og engagerede kolleger Et velfungerende og hjælpsomt sekretariat Et trygt, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde Om klinikken Klinikken i Greve ligger centralt placeret med få minutters gang til S-toget og gode parkeringsmuligheder. Vi tilbyder lyse, rolige og indbydende rammer for både patienter og medarbejdere. Yderligere oplysninger Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller aftale et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Neergaard på: chrne@regionsjaelland.dk eller tlf: 93568358 Praktiske oplysninger Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse. Derudover vil vi i forbindelse med en eventuel ansættelsessamtale bede om 1-2 lederreferencer fra tidligere ansættelser. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 25. november. Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid: Deltid over 21 timer

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.