Se alle job

AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse

Syddansk Universitet

Vil du være med til at sikre stabil drift af studieadministrative systemer – og samtidig arbejde med nye løsninger inden for automatisering og AI?

Team Systemer i SDU Uddannelse søger en ny kollega, der kan varetage solid systemforvaltning og samtidig øge automatiseringen inden for vores forretningsprocesser, primært via MS Power Platform og brug af AI.

Du vil blive den tredje medarbejder i et team, som i dag består af en AC-fuldmægtig og en chefkonsulent. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og løser opgaver på tværs af drift, udvikling, koordinering og rådgivning. Stillingen giver dig både selvstændigt ansvar for en portefølje af systemer og en central rolle i at styrke arbejdet med automatisering og AI i SDU Uddannelse.

Dine hovedopgaver

Stillingen rummer to hovedspor: systemforvaltning og udvikling samt drift af løsninger med automatisering og AI. Du vil få mulighed for at præge både opgaverne og den måde, vi organiserer indsatsen på.

Systemforvaltning

Her vil opgaverne blandt andet omfatte

Varetagelse af det daglige forvaltningsansvar for en portefølje af studieadministrative systemer

koordinere drift, fejl, ændringsønsker, test, releases og implementering af nye funktioner

samarbejde med brugere, superbrugere, SDU IT, eksterne leverandører og nationale samarbejdspartnere

udarbejde og vedligeholde systemforvaltningsaftaler, dokumentation og risikovurderinger

bidrage til datakvalitet, informationssikkerhed, GDPR og øvrig compliance

yde 2. level support og understøtte superbrugernetværk

Automatisering og AI

Her forestiller vi os at opgaverne vil omfatte

I samarbejde med forretningen at afdække og prioritere administrative arbejdsgange med potentiale for automatisering

udvikle, teste, dokumentere og vedligeholde løsninger – primært i Microsoft Power Platform, herunder eksempelvis Power Automate og Power Apps

undersøge og afprøve, hvordan Copilot kan integreres ansvarligt i arbejdsgange og eksisterende systemlandskaber i SDU Uddannelse

bidrage til fælles principper for governance, sikkerhed, dokumentation og drift af automatiseringer og Copilot-løsninger

understøtte kompetenceopbygning og deling af viden om automatisering og Copilot i SDU Uddannelse

Om Team Systemer

Team Systemer er et specialiseret team under afdelingen Operations, der også rummer teams med ansvar for registreringsopgaver, kandidatoptag og uddannelsesjura. Vi er alle samlet under SDU Uddannelse, der med sine ca. 240 medarbejdere er den centrale aktør indenfor uddannelsesadministration og -udvikling på SDU.

Team Systemer forvalter og koordinerer en væsentlig del af SDU’s studieadministrative systemportefølje. Systemerne understøtter den studerendes livscyklus fra ansøgning og optagelse til undervisning, eksamen, administration og afslutning af uddannelsen. Porteføljen omfatter både lokalt udviklede SDU-systemer, indkøbte systemer, fællesoffentlige løsninger og nationale universitetsløsninger.

Vi fungerer som bindeled mellem forretningen, SDU IT, leverandører, nationale samarbejdspartnere og universitetets ledelse. Ud over den løbende systemforvaltning bidrager vi til tværgående udviklings- og forandringsopgaver, blandt andet anskaffelse og implementering af nye systemer, datamigrering, procesomlægning og tilpasning til nye organisatoriske, lovgivningsmæssige og sikkerhedsmæssige krav.

Da vi vægter videndeling og samarbejde højt, kommer du til at dele kontor med dine to team-kollegaer. Vi er begge bredt funderet inden for det humanistiske felt, så fokus for os ligger ikke på den dybe IT-faglighed, men i højere grad på forretningens arbejdsprocesser og den problemløsende, servicemindede og faciliterende rolle.

Vi forventer at du

har en relevant videregående uddannelse

har erfaring med systemforvaltning, digitalisering, automatisering eller procesforbedring

har dokumenteret erfaring med generativ AI (kursus, uddannelse, projektdeltagelse etc.)

har forståelse for ansvarlig anvendelse, informationssikkerhed og databeskyttelse i forbindelse med brug af generativ AI

arbejder struktureret, dokumenterer dit arbejde og følger opgaver til dørs

kommunikerer klart og kan samarbejde med både tekniske specialister, administrative medarbejdere, ledere og leverandører

er nysgerrig, tager ansvar og har blik for både brugernes behov, den tekniske løsning og den efterfølgende drift.

Det er en fordel hvis du

har praktisk erfaring med Microsoft Power Platform – eller stærk motivation og gode forudsætninger for hurtigt at lære den at kende

har praktisk erfaring med Copilot – eller stærk motivation og gode forudsætninger for hurtigt at lære den at kende

har kendskab til studieadministration, offentlig forvaltning eller universitetssektoren,

Vi tilbyder

en stilling med stor variation og mulighed for at præge et nyt arbejdsområde

selvstændigt ansvar kombineret med tæt faglig sparring i et dedikeret team

en bred kontaktflade og opgaver med betydning for hele universitetet

mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, teknologi, governance og organisationsudvikling

et arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og løsninger, der fungerer i praksis

Mulighed for hjemmearbejdsdage, i det omfang arbejdet tillader det

Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Sofus Ryge Petersen på 6550 3113 eller srpetersen@sdu.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2026 klokken 23.59, og vi forventer at holde samtaler mandag den 30. november 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på fuld tid.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Som ansøger har du ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Tjenestestedet er Syddansk Universitets campus i Odense.

Ansøgningen skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Dokumenterne bør ikke indeholde CPR-nummer. Hvis CPR-nummer fremgår, skal det overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU Uddannelse

SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

Vi leverer et driftssikkert fundament for uddannelsesadministrationen og driver samtidig udviklingsprojekter med fokus på kvalitet, digitalisering og gode brugeroplevelser for både studerende og undervisere.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.