Se alle job

Kok til kantinen hos Novo i Måløv – tæt på gæsterne og med hele køkkenet i spil

Compass Group Danmark

Vil du have en hverdag, hvor du både tænder op under gryderne, smager maden til, bager brød og møder gæsterne ved buffeten? Bliv en del af et lille team, hvor godt håndværk, tæt samarbejde og gode idéer er faste ingredienser i køkkenet. En lys kantine med både frokost og aftenserveringVores kantine ligger i stueetagen med masser af dagslys. Hver dag serverer vi frokost for cirka 140-180 glade gæster, mens omkring 40 gæster spiser med om aftenen. Mange af gæsterne har været i huset længe og ser frem til måltidet og en uformel snak med os i køkkenet. Serveringen foregår både fra den varme klap og ude ved buffeten. Det betyder, at du ikke kun står bag gryderne, men også møder gæsterne og er med til at gøre måltidet til en god pause i arbejdsdagen. En alsidig hverdag med madlavning i centrumSom kok bliver du en del af hele køkkenets drift. Langt størstedelen af tiden går med madlavning og service, mens mødeforplejning kun fylder lidt. Du kommer blandt andet til at: Tilberede både varme og kolde retter samt salater Bage brød og kager Smage på alt, vi laver, og sikre en høj kvalitet Møde gæsterne med nærvær og god service Tage del i den daglige rengøring og hjælpe i opvasken, når der er behov I et mindre køkken er vi afhængige af hinanden. Derfor hjælper alle med at få både de store og små opgaver godt i mål. Er der enkelte dele af arbejdet, du ikke har prøvet før, lærer vi dig dem meget gerne. Et lille hold med tæt samarbejdeDu bliver en del af et team med køkkenchef Kristian, souschef Nina og tre andre kollegaer. Her er kort vej fra idé til tallerken, og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på både maden og hverdagen i tæt samarbejde med køkkenchefen. Arbejdstider Stillingen er på 37 timer om ugen med faste arbejdstider og uden overarbejde. Du indgår i en 3-ugers turnus med de to andre kokke: Dagvagter: mandag-torsdag kl. 06.30-14.30 og fredag kl. 06.30-14.00 Aftenvagter: mandag-torsdag kl. 13.00-21.00 og fredag kl. 13.15-20.45 (hver 3. uge) Vi leder efter dig, der: Er faglært kok eller gastronom Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver Arbejder struktureret og med øje for detaljer Har et udpræget servicegen og trives i den direkte kontakt med gæsterne Forstår og taler dansk Det kan du glæde dig til Stor indflydelse på hverdagen og plads til at bringe dine idéer og dit kokkehåndværk i spil Faglig udvikling gennem efteruddannelse og sparring på en af Danmarks største cateringkontrakter Et team der løfter i fællesskab og gode transportmuligheder lige ved døren Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter Vil du med i køkkenet?Send dit CV med et par ord om dig selv allerede i dag. Vi inviterer løbende til samtaler og ønsker opstart hurtigst muligt, men venter gerne på den helt rette kollega.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.