Se alle job

Studentermedhjælp til kommunikation og administration

Aalborg Universitet

Har du flair for kommunikation, grafisk formidling og sociale medier, og har du samtidig lyst til at hjælpe med praktiske og administrative opgaver? Så har du mulighed for at blive en del af et internationalt forskningsmiljø ved Aalborg Centre for Problem Based Learning in Engineering Science and Sustainability, UCPBL.

Vi søger en studentermedhjælper til en stilling på op til 8 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1/1 2027 eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper vil du få en alsidig hverdag, hvor du understøtter centrets kommunikationsaktiviteter og bidrager til den praktiske og administrative opgaveløsning.

Dine opgaver vil blandt andet være:

grafisk opsætning af brochurer, invitationer, flyers og andet kommunikationsmateriale

vedligeholdelse og opdatering af centrets hjemmeside

udarbejdelse og publicering af opslag på LinkedIn

udarbejdelse og opsætning af nyhedsbreve på LinkedIn

praktisk hjælp og støtte i forbindelse med besøg, møder, konferencer og andre arrangementer

fotografering ved besøg og arrangementer til brug i artikler, nyheder og opslag på LinkedIn

løsning af forskellige forefaldende administrative opgaver.

Opgaverne vil blive tilrettelagt i samarbejde med centrets administrative medarbejder.

Dine kompetencer

Du har flair for kommunikation og grafisk formidling og kan udarbejde materiale til både trykte og digitale medier. Det er en fordel, hvis du har erfaring med hjemmesider, LinkedIn, nyhedsbreve, fotografering og grafiske programmer. Du formulerer dig sikkert på dansk og engelsk og arbejder struktureret, fleksibelt og hjælpsomt. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, men din interesse for opgaverne og lyst til at lære er vigtigst.

Du skal kunne formulere dig klart og korrekt på både dansk og engelsk, da centrets kommunikation og mange af dets aktiviteter foregår i en international sammenhæng. Vi lægger desuden vægt på, at du er fleksibel og kan følge en opgave til dørs.

Det er en fordel hvis du kan være hos os, som minimum, til og med juli 2028 og gerne længere.

Hvem er vi?

UCPBL er et UNESCO kategori 2-center ved Aalborg Universitet, som arbejder med forskning, undervisning og internationalt samarbejde inden for problem- og projektbaseret læring. Som studentermedhjælper bliver du en del af et internationalt og tværfagligt miljø og får praktisk erfaring med kommunikation og administration.

Læs mere om UCPBL på centrets hjemmeside.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen

CV

Studiejournal

Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Vi forventer at holde samtaler onsdagden 2. december 2026.

Øvrige informationer

Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.

Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Tekniske administrative stillinger - Deltid (D-TAP). Se afsnittet "Studentermedhjælper (HK)”.

Aalborg Universitet - Viden for verden

Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København. Kontakter Jeanette Arboe: +4599403062, jma@iaspbl.aau.dk

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.