Se alle job

3 pædagoger søges til Specialpædagogisk spor, som er en del af Helhedsindsatsen i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune

Næstved Kommune

Vi har vokseværk og har derfor brug for flere gode kræfter. Vi søger 3 familievejleder/kontaktperson, som brænder for at arbejde med familier, med børn og unge med særlige behov og som har lyst til at blive en del af en organisation, som er fuld af faglighed og god til at finde løsninger. Specialpædagogisk spor tilbyder en bred vifte af specialiserede tilbud til børn og unge i alderen 0 – 18 år med handicap/diagnoser/særlige behov og deres familier. Kerneopgaven i Specialpædagogisk spor er ved en professionel og systematisk tilgang i arbejdet med børn og unge samt deres familier, at understøtte trivsel og udvikling med henblik på at give muligheder for et godt, aktivt og meningsfuldt voksenliv. Tilbuddet om familievejledning fra Specialpædagogisk Spor henvender sig til familier med børn og unge i alderen 0-18 år. En væsentlig del af familierne har normaltbegavede børn og unge med diagnoser inden for autismespektret og/eller ADHD samt følgetilstande og øvrige vanskeligheder som stress, angst, OCD, depression og spiseforstyrrelser. Derudover varetager vi opgaver med familier til børn og unge med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Vi ønsker løbende at styrke vores faglige kompetencer på disse områder og søger derfor en kollega, der har erfaring med og interesse for at arbejde med børn og unge med OCD, spiseforstyrrelser og/eller fysiske funktionsnedsættelser samt deres familier. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at bidrage med din faglighed og indgå i et tværfagligt samarbejde med fokus på at støtte og vejlede familierne i deres hverdag. Vi løser både forebyggende og længerevarende indsatser efter Barnets lov. Vores forløb er individuelt tilpasset den enkelte familie og vi er gode til at tænke i kreative løsninger. Vi gør os umage med at møde alle børn, unge og forældre åbent og fordomsfrit. Vores tilgang bygger på tillid og den gode relation er bærende i samarbejdet. Du vil blive tilknyttet et team på 12 andre pædagoger og har derudover et tværfagligt samarbejde med myndighed, psykiatri, skoler og andre relevante samarbejdspartnere. Alle ansatte er en del af Helhedsindsatsen som består af Specialpædagogisk spor, Familie sporet og Ungesporet. Vi tilbyder et højt specialiseret fagligt miljø, hvor du får plads til faglig refleksion med dygtige og ambitiøse kollegaer en dynamisk personalegruppe, som lægger vægt på faglighed, samarbejde og humor gode kollegaer som værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø en arbejdsplads med fokus på udvikling af området og kreative fleksible løsninger en høj grad af selvstændighed, ansvar og indflydelse fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af det daglige arbejde med vekslende arbejdsopgaver faglig og personlig udvikling via fast supervision, kurser og uddannelse introforløb Vi forventer at du er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring er fagligt velfunderet, gerne med viden og praksiserfaring omkring spiseforstyrrelse, OCD og viden indenfor arbejdet med fysisk handicappede, samt kendskab indenfor autisme og ADHD har erfaring med at arbejde med tilpassede individuelle strukturer, forberedelse og visualisering har erfaring i samarbejde med og vejledning til familier med børn og unge med særlige behov er nysgerrig, lyttende og møder børnene/de unge og forældrene med det udgangspunkt at familierne er eksperter i deres liv er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt er rolig og tydelig i din personlige fremtræden og evner at skabe gode relationer er interesseret i og evner at arbejde tværfagligt med andre faggrupper eks. myndighed, skoler, dagtilbud og psykiatri er aktivt deltagende i supervision og faglig sparring er indstillet på at opkvalificere dig såvel fagligt som personligt For at komme i betragtning som kvalificeret ansøger til stillingen som familievejleder/kontaktperson, skal du have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed. Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL samt forhåndsaftale. Oplysninger om startløn og forventet løninterval Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling. Tiltrædelse 1. januar 2027. Arbejdstid pr. uge er 37 timer Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Christel Lykke Holm på telefon 2932 9777 eller Koordinator Liselotte Hansen på telefon 2332 5899. Ansøgningsfrist torsdag den 12. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 18. november eller torsdag den 19. november 2026. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.