Psykolog
Frederiksberg Kommune
Psykolog søges til fast stilling i PPR Frederiksberg Fællesrådgivningen for Børn og Unge og PPR Frederiksberg er kendt som et fagligt fyrtårn og en attraktiv arbejdsplads med god balance mellem stabilitet og udvikling. Vil du med på holdet? Stillingen som psykolog i PPR er på fuld tid og besættes pr. 1. januar 2027 eller tidligere. Vi søger en psykolog, hvis opgaver i udgangspunktet vil være tilknyttet almenområdet i skole og dagtilbud. PPR er en del af Fællesrådgivningen for Børn og Unge. Fællesrådgivningen understøtter udviklings- og deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge. Vi har mange samarbejdspartnere og et særligt tæt samarbejde med kommunens dagtilbud, skoler og familieafdeling. I PPR er ansat psykologer, logopæder samt fysio- og ergoterapeuter, og hos os vil du blive en del af et stærkt, dynamisk og alsidigt arbejdsfællesskab. Du vil som vores nye kollega blive en del af den samlede PPR-psykologgruppe på 32 engagerede psykologer, hvor faglig sparring og fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Psykologgruppen spænder bredt fra nogle, som er uddannet indenfor de seneste par år og til andre, som har været ansat i PPR Frederiksberg i mange år. Vi er optaget af at udvikle det praksisnære samarbejde med lærere og pædagoger, så der skabes nye handlemuligheder i den pædagogiske praksis og læringsmiljøer, hvor alle børn trives og udvikler sig. Vi kan tilbyde vores nye kollega: Mangeartede og til tider komplekse arbejdsopgaver Rigtig gode kollegaer, både tværfagligt og i en stor og kompetent psykologgruppe Fast mødestruktur internt i psykologgruppen og i mindre teams, som sikrer både tryghed og plads til faglige drøftelser En varieret hverdag med stor fleksibilitet, som man i høj grad selv har mulighed for at planlægge Gode fælles fysiske rammer centralt beliggende, hvor vi ofte spiser frokost sammen og har mulighed for sparring og kollegialt samvær En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor nye projekter og faglig kompetenceudvikling er en naturlig del af den måde, vi arbejder på Introforløb og mentorordning Mulighed for praksisuddannelse Fælles specialistuddannelse i pædagogisk psykologi Intern og ekstern supervision i faggruppen og mulighed for sparring med psykologfaglig koordinator Vi ønsker os en kollega som: Er uddannet psykolog Brænder for udvikling af pædagogisk praksis og deltagelseskapacitet i dagtilbud og skoler Kan arbejde inddragende med børne- og forældreperspektiver Er fagligt dygtig og gerne vil udvikle sig yderligere Har gode samarbejdsevner Har overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver Kan håndtere et stort arbejdspres og prioritere arbejdsopgaver i dialog med samarbejdspartnere Løn- og ansættelsesvilkår: Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommunen og lønnen forhandles mellem Dansk psykologforening og Frederiksberg Kommune. For yderligere oplysninger kontakt venligst sektionsleder Hanne Plambæk: hapl02@frederiksberg.dk eller TR Anne Zeuthen: anze@frederiksberg.dk Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 13. november 2026 kl. 12.00 1. samtale afholdes d. 18. november og 2. samtale afholdes d. 23. november.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.