Se alle job

Driftskontrolassistent til Danish Crown, Herning

Danish Crown

29/10/2026

Danish Crown Foods

DNK-Herning

Driftskontrolassistent til Danish Crown, Herning Har du blik for detaljen, flair for systemer og lyst til at sikre, at data, lagerbeholdninger og dokumentation stemmer? Trives du med kontrol, opfølgning og tæt samarbejde med produktionen? Så er du måske vores nye driftskontrolassistent i Herning.

Dit arbejdssted bliver Danish Crowns forædlingsfabrik i Herning, hvor vi producerer og pakker blandt andet hakkekød, medister, marinerede grillprodukter og flæskestege til den danske detailhandel. Du bliver en del af Office & Logistics og får en central rolle i driftskontrollen med et tæt samarbejde på tværs af produktion, logistik, kvalitet og administration.

En alsidig rolle tæt på driften

Som driftskontrolassistent får du en vigtig rolle i at sikre høj datakvalitet, korrekt sporbarhed og præcise lager- og produktionsregistreringer. Du understøtter produktionen med systemspørgsmål og bidrager til, at afvigelser bliver identificeret, dokumenteret og fulgt til dørs. Opgaverne kræver både præcision, nysgerrighed og forståelse for sammenhængene i en fødevareproduktion. Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

kontrollere og følge op på lageroptællinger i Arolink

gennemgå udbytterapporter og analysere afvigelser

udføre manuelle lager- og produktionsrettelser

yde daglig support til produktionen om registreringer og systemspørgsmål

sikre sporbarhed frem og tilbage i værdikæden

vedligeholde og følge op på økologiregnskaber

forberede dokumentation og deltage i interne og eksterne audits

håndtere afvigelser og bidrage med praktiske forbedringsforslag

Struktureret og kvalitetsbevidst profil

Du arbejder metodisk, tager ansvar for dine opgaver og har en naturlig interesse for data, sporbarhed og dokumentation. Du kan opdage fejl og uoverensstemmelser og formidler dem konstruktivt til de kolleger, der skal handle på dem. Samtidig trives du i en hverdag med flere forskellige kontrol- og opfølgningsopgaver. Vi forestiller os, at du:

har erfaring med logistikopgaver, lagerstyring eller lageroptællinger

har god systemforståelse, gerne fra produktionssystemer som Arolink og SAP

har erfaring med analyse og kontrol af rapporter og nøgletal

er rutineret bruger af Excel

har kendskab til produktion og en god forståelse af de logistiske opgaver

gerne har kendskab til sporbarhedskrav inden for fødevarer eller anden produktion

gerne har erfaring med regnskab, dokumentation, audits og håndtering af afvigelser

Vi tilbyder

Du får en alsidig stilling med tæt kontakt til driften og mulighed for at gøre en tydelig forskel for kvaliteten af vores data og processer. Du bliver en del af et mindre team med gode kolleger, en uformel omgangstone og et tæt samarbejde med produktion og logistik. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion til opgaverne og vores systemer.

Appetit efter mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assistant Manager, Logistics - Office and Logistics, Heidi Timm Nørgaard på telefon 89 19 15 46.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.