Vicepolitiinspektør til Københavns Vestegns Politi
Politiet
Om stillingen i Københavns Vestegns Politi Stillingen som vicepolitiinspektør og afdelingsleder i Københavns Vestegns Politi, Lokalpolitiet, Forebyggelsesafdelingen er ledig til besættelse.
Du skal indtil videre forrette tjeneste som afdelingsleder i Forebyggelsesafdelingen, der er en del af Lokalpolitiet, som er organiseret med 2 afdelinger, der har et tæt samarbejde.
Du refererer til linjechefen i Lokalpolitiet.
Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for sektionerne Forebyggelse/koordinering samt det Nationale Exit Kontaktpunkt.
Om dig i Københavns Vestegns Politi Du har viden og interesse inden for alle aspekter af forebyggende indsatser, der er en del af politiets kerneopgaver. Indsatserne tager ofte udgangspunkt i tværfaglige samarbejdsfora med et nationalt perspektiv og et tæt samarbejde med bl.a. kredsens 11 kommuner, Danmarks Fængsler og andre aktører, der har forebyggelse som det primære arbejdsfelt.
Vi forventer, at du har erfaring med overordnet styring af projekter og analyser, der relaterer sig til forebyggende og tryghedsskabende indsatser, og at du har interesse for at arbejde med mange forskellige faggrupper og specialer, hvilket er en naturlig del af afdelingens personale og øvrige sammensætning.
Vi vægter det højt, at afdelingens leverancer kan omsættes operationelt i tæt samarbejde med Lokalpolitiafdelingen og de øvrige søjler i politilinjerne. Vi ser det som en fordel, at du har et bredt ledelsesmæssigt kendskab til politiets forskellige afdelinger og opgaveporteføljer og en udpræget organisatorisk og politisk forståelse.
Vi ser det ligeledes som en fordel, at du tidligere har samarbejdet og/eller ledet akademisk ansatte, både ledere og medarbejdere, da afdelingen har flere medarbejdere med bl.a. akademisk baggrund.
Du kan indgå i en lille ledergruppe med en relativ flad struktur, hvor omgangstonen er uformel, transparent og med respekt for forskellige fagligheder/kompetencer.
GENERELT OM STILLINGEN SOM VICEPOLITIINSPEKTØR Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på afdelingslederniveau, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til linjens politiinspektør.
Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de enheder, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er politikommissærer eller sektionsleder med civil baggrund.
GENERELT OM DIG SOM VICEPOLITIINSPEKTØR Du har en politifaglig uddannelse og nogen ledererfaring fra politiet.
Du har bestået Lederforløb 2 (eller fået merit for Lederforløb 2), jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere, har bestået ”operationel planlægning” og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Herudover er det en fordel, hvis du har og har opnået erfaring fra deltagelse i tværgående projektarbejde.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af politikredsen/Rigspolitiet skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til afdelingsledelsesniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelse, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Hvis du er udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er det en fordel, at du opfylder de nævnte uddannelseskrav, men det er ikke en betingelse.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som vicepolitiinspektør i lønramme 35 med et årligt tillæg på kr. 65.500 (marts 2012) udgør kr. 53.742.
Du bliver stationeret indtil videre i Københavns Vestegns Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Lokalpolitiet.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte linjechef, politiinspektør Allan Nyring på tlf. 9350 0146.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller - du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra under Stillingsopslag.
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling. Evalueringen må højst være 1 år gammel.
Er du udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Ansøgningsfrist: Den 16. november 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.