Sektionsleder til Strategi, Porteføljestyring og Projekter i PET
Politiet
Vil du være arkitekten bag PET’s strategiske fremdrift? Er du den brobygger, der kan omsætte visioner til virkelighed i en hverdag, der aldrig bliver hverdag?
I PET opererer vi i et trusselsbillede, der ændrer sig hurtigere end nogensinde. For at vi kan løse vores kerneopgave, kræver det ikke bare skarpe analytikere og dygtige operative enheder, men også en knivskarp sammenhæng mellem vores overordnede strategi og den konkrete udførelse.
Vi søger derfor en processtærk og samarbejdsorienteret sektionsleder, der kan sikre sammenhæng mellem organisationens strategiske mål og den konkrete udførelse gennem en struktureret porteføljestyring, målrettede projekter og en effektiv implementering.
Bliv brobyggeren mellem visioner og virkelighed
En stor del af din opgave bliver at drive processer på tværs af en divers organisation – at kunne skabe rammerne, identificere, hvem der skal involveres hvornår, og skabe fremdrift gennem samarbejde. Du bliver et centralt bindeled mellem den øverste ledelse og resten af organisationen, og din evne til at navigere og koordinere på tværs bliver afgørende for sektionens og centerets succes.
Du bliver en del af et center, der derudover også har ansvaret for direktionsbetjening, tværgående leverancer og policy. Du vil referere til centerchefen, indgå i centrets samlede ledergruppe, og skulle bidrage til at udvikle centeret som en sammenhængende enhed, der understøtter den øverste ledelse i PET og PET’s forretning.
Strategi, styring og projekter
Du vil få en central rolle i at styrke den tværgående implementering af PET’s strategiske indsatser gennem en velfunderet styringsmekaniske og et dedikeret og kompetent team af projektledere, der driver forretningskritiske projekter på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver vil omfatte, at:
• Understøtte den øverste ledelse i udviklingen af PET’s strategi • Styre og monitorere PET’s strategiårshjul • Drive opfølgningen på implementeringen af PET’s strategi og udvikle værktøjer, der understøtter opbygning af en effektiv implementeringskultur • Drive tværgående processer og sikre, at de rette interessenter involveres på de rette tidspunkter • Videreudvikle rammerne for porteføljestyring • Sikre og rapportere fremdrift på tværs af projekt- og programporteføljen til den øverste ledelse • Rapportere status, risici og fremdrift til den øverste ledelse • Udvikle og fastholde governance-modeller for projekt- og porteføljestyring • Skabe og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer på tværs af organisationen • Lede og udvikle en sektion bestående af strategi-, portefølje- og projektmedarbejdere
Er du den samarbejdsorienterede leder, vi søger?
Vi er på udkig efter en leder med strategisk forståelse, gode relationelle kompetencer og evnen til at navigere i en kompleks, politisk og sikkerhedsmæssig kontekst. Vi leder efter en brobygger, der kan tale med alle fra ledelsesprofiler til analytikere og operative enheder – og alle derimellem. Men også en sektionsleder, der kan skabe fremdrift i et til tider hastigt og omskifteligt arbejde.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med strategiudvikling, porteføljestyring og projektledelse, gerne fra en lignende lederstilling • Har erfaring med at drive og facilitere tværgående processer i en divers organisation • Har gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer, og kan skabe tillid og gode relationer på tværs af organisationen • Er pragmatisk og løsningsorienteret, og trives i en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften • Er analytisk kompetent og formår at skabe et grundlag for at kunne træffe rigtige beslutninger • Kommunikerer klart og kan omsætte strategi til handling • Er metodisk stærk og har kendskab til anerkendte projektledelsesmodeller – men samtidigt har et pragmatisk blik på strategi implementering
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Ansættelsesforhold Ansættelsesstart pr. 01-02-2027. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.