Pædagog med interesse for sprog til Spirebakken
Roskilde Kommune
Vi søger en engageret pædagog på 34 timer om ugen til vores børnehave. Stillingen ønskes besat den 1/12.2026, eller umiddelbart efter.
Vi leder særligt efter dig, der har erfaring med arbejdet som sprogansvarlig – eller som har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for området og tage diplomuddannelsen i sprog. Du får mulighed for forberedelsestid til opgaven, så der er rum til blandt andet planlægning, faglig fordybelse og sparring med kolleger.
Om Børnehuset Spirebakken
Børnehuset Spirebakken er et integreret børnehus med en vuggestueafdeling og tre børnehavegrupper. I børnehaven har vi aldersopdelte grupper med 3-årige, 4årige og en gruppe med de 5-årige børn.
Vi arbejder med længerevarende temaer, som blandt andet tager udgangspunkt i børnenes interesser, og hvor vi kommer omkring alle læreplanstemaerne. To gange om året har vi et fælles tema i hele huset, som afsluttes med henholdsvis en sommerfest og en efterårsudstilling.
Vi arbejder ud fra en magisk tilgang, hvor temaerne præsenteres for børnene gennem eksempelvis en forestilling, en fortælling eller en magisk pakke. Børneperspektivet er centralt i alt, hvad vi gør.
Om rollen som sprogansvarlig
Som sprogansvarlig bliver du med til at understøtte og udvikle det sprogpædagogiske arbejde i huset. Opgaverne kan blandt andet være at:
bidrage til et inspirerende og udviklende sprogmiljø
være med til at omsætte viden om sprog til pædagogisk praksis
inspirere og sparre med kolleger om sprogunderstøttende aktiviteter
have blik for børn, som har brug for en særlig sproglig indsats
medvirke til relevante sprogvurderinger og opfølgning
samarbejde med forældre og relevante fagpersoner om børnenes sproglige udvikling.
Har du ikke allerede erfaring som sprogansvarlig, er det vigtigste, at du har interesse for området og mod på at lære. Vi tilbyder mulighed for, at du kan tage diplomuddannelsen i sprog, og der vil være mulighed for forberedelsestid i forbindelse med funktionen.
Vi forestiller os, at du
er uddannet pædagog
har erfaring med sprogpædagogisk arbejde eller lyst til at videreuddanne dig inden for området
er nysgerrig og kan undre dig sammen med både børn og kolleger
kan sætte en tydelig og tryg ramme omkring arbejdet med børnene
tager initiativ og kan omsætte faglig viden til praksis
har lyst til at arbejde i et børnehus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger
bidrager positivt til faglig refleksion og et godt arbejdsmiljø
gerne har musiske eller kreative kompetencer.
Vi tilbyder
en spændende funktion med fokus på børns sproglige udvikling
mulighed for forberedelsestid til opgaven som sprogansvarlig
mulighed for at tage diplommodulet i sprog
faglig sparring og samarbejde med engagerede kolleger
en arbejdsplads med plads til nysgerrighed, udvikling og nye idéer
et børnehus, hvor børneperspektivet og det gode børneliv er i centrum.
Børnehuset Spirebakken ligger i Trekroner og har 24 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn. Vi har en dejlig legeplads med blandt andet bålplads, vandleg, bakker, fodboldbane og et tæt krat, der næsten føles som en skov.
Vi er en blandet personalegruppe med både nyere medarbejdere og kolleger, som har været i huset i mange år. I børnehaven er der fem fastansatte pædagoger og tre fastansatte pædagogmedhjælpere. Vi modtager desuden pædagogstuderende fra Professionshøjskolen Absalon.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 34 timer om ugen og ønskes besat den 1/12-2026.
Ansøgningsfristen er d. 20/11-2026, og samtaler vil blive afholdt løbende, men dog ikke nogen ansættelse før 1/12.2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Børnehuset Spirebakken på telefon 46 31 49 80.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Roskilde Kommune indhenter straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelsen.
Ansøgningsmulighederne vises, når siden er indlæst.